Mikroovn - alt det du skal vide om den hurtige ovn

En mikroovn er køkkenets fartkonge og kan speede madlavnings-processen op. Her er info om alt fra rengøring og mad til de rette beholdere.

En mikroovn hedder egentlig en mikrobølgeovn, men da vi efterhånden er gået over til den korte version af navnet, er det den betegnelse, vi bruger her i artiklen.

Den første mikroovn vejede 340 kilo og var 1,7 meter høj. Dengang i 1947 fandtes den ikke i almindelige hjem, da den var for stor og dyr. Det var et rent tilfælde, at mikroovnen blev opfundet.

Faktisk skete det på en fabrik, der fremstillede våbenelektronik. En af de ansatte, Percy Spencer, havde en chokoladebar med peanutbutter tæt på en radar, peanutbutteren smeltede og resten er historie.

Hvordan fungerer en mikroovn?

Såvel i almindelige ovne som i mikroovne er der en kerne af magnetron, som danner bølger, der sendes ud i ovnen. Disse bølger sætter vandmolekylerne i maden i sving, så maden får den temperatur, man ønsker. Det gælder både de almindelige ovne og mikrobølgeovne.

Forskellen er, at i en mikroovn bliver molekylerne svinget rundt med større fart end i en almindelig ovn, fordi de udsættes for mikrobølgeståler.

Strålernes energi omdannes til varme der, hvor de lander. Derfor er der et roterende "fad" i bunden, hvor du sætter din mad på.

Da mikrobølgernes stråler kun opvarmer det, de rammer, bliver selve mikroovnen ikke varm indeni som en almindelig ovn.

Er mikroovnen skadelig på nogen måde?

Da mikroovnen begyndte at blive masseproduceret i 70'erne, var mange bange for den magiske maskine. Det var noget mystisk noget med strålerne og den hurtige opvarmningstid.

Der er dog intet, som tyder på, at mikroovne er mere skadelige end almindelige ovne. Og madens vitaminer bliver heller ikke skadet i en mikroovn.

Adskillige forsøg med rotter, der kun fodres med mad tilberedt i mikroovn, viser, at de ikke har flere sygdomme end dem, der udelukkende fodres med mad, der ikke er tilberedt i mikroovnen.

Beholdere og overtræk du godt må bruge

Mikrobølgeovnsfilm og husholdningsfilm, hvis det er angivet på pakken, at det godt kan tåle at komme i mikroovn.

Staniol, men kun hvis det bruges forsigtigt. Det må ikke komme for tæt på kanten.

Plastikbeholdere, der er lavet til mikroovnen.

Porcelæn, hvor der ikke er guldkant på.

Glas, dog ikke ældre glas.

Dette må du aldrig komme i mikroovnen

Dåser, for eksempel med kondenseret mælk eller en dåse med dåsemad.

Metal i det hele taget, for eksempel et metalfad, kødnåle eller en rist.

Plastikbakker fra for eksempel en pakke hakket kød.

Husholdningsfilm, hvis de ikke er lavet til mikroovnen.

Plastikskåle i melamin, for eksempel Margretheskåle.

Det kan du også bruge din mikroovn til

Vi ved, at man kan poppe popcorn og opvarme mad i mikroovnen, men den kan så meget andet. Du kan for eksempel give din gærdej nogle minutter i mikroovnen, så hæver den hurtigere.

Eller lægge løg og hvidløg ind et halvt minut, så er det lettere at pille de yderste skaller af.

Eller hvad med at riste bacon på to minutter, så du ikke skal stå med stegeos foran stegepanden? Du kan også spare tid ved at lave din havregrød og omelet i denne ovn.

Dampning af fisk og grønsager er også en god løsning, da det er hurtigt og grøntsagernes vitaminer ikke flyder ud i kogevandet. Faktisk tager det ikke mere end tre-fire minutter at dampe et stykke laks.

Her får du et par tips til mad, der er baseret på mad lavet i mikroovnen:

Rengøring

Hvis du sørger for at gøre rent med en våd klud med en lille dråbe sulfo, hver gang du har opvarmet mad i en mikroovn, vil den holde sig pæn og ren. Det roterende fad i bunden kan desuden kommes i opvaskemaskinen af og til, så du sikrer dig, at det er helt rent.

Det kan jo ske, at man har travlt og ikke gider at tørre pletterne af lige med det samme. Hvis de er genstridige, gør du blot følgende:

Sæt en mikroovns-egnet skål med vand ind mikroovnen, lad den stå på højeste effekt i et minut og voila: Dampen fra vandet har opløst pletterne, så de hurtigt kan fjernes med en klud.

Læs også artiklen Så nemt rengør du din ovn.

Kilder: Niels Bohr Instituttet, Ing.dk, Taenk.dk.