Her kan du se hvad potaske er, hvad dette hævemiddel er lavet af og hvad du præcist kan bruge det til. Læs også hvordan du udtaler potaske.
Måske har du undret dig over, hvad potaske er for noget? Altså udover at det er et velkendt hævemiddel til visse småkager.
Her kigger jeg lidt nærmere på potaske, hvad det er og hvad du bruger det til helt præcist.
Indhold
- Her kan du se hvad potaske er, hvad dette hævemiddel er lavet af og hvad du præcist kan bruge det til. Læs også hvordan du udtaler potaske.
- Hvad er potaske
- Hvordan bruges potaske
- Hvad bruger man det til
- Hvorfor hedder det potaske
- Opskrifter
- Brunkager
- Honningkagehjerter - nem honningkage uden fordej
- Jødekager
- Bastogne kiks
- FAQ
- Kommentarer
Hvad er potaske
Potaske er som sagt et hævemiddel, som du kender det med bagepulver, natron og hjortetaksalt.
Det fremstilles af kaliumcarbonat, og er altså en slags salt. Det er det kemiske stof kaliumcarbonat (K₂CO₃).
Det virker ved at frigive kuldioxid (CO₂), når det blandes med en syre og opvarmes.
Det hjælper dejen med at hæve let og giver bagværket en sprød og sej konsistens.
Hvordan bruges potaske
Potasken skal altid opløses i vand før det tilsættes dejen. Her har det, kort fortalt, samme effekt som bagepulver og natron.
Det vil sige, at under bagningen danner potasken kuldioxid, som får kagen til at hæve, og samtidig gør det sprødt.
I bagværk kan potasken i øvrigt godt erstattes med natron, men du mister så noget af sprødheden.
Det er ikke velegnet til almindelige kager eller brød, kun fladt bagværk.
Små mængder potaske kan også gøre bagværk mørkere i farven.
Hvad bruger man det til
Potaske anvendes især til brunkager, hvor det gør brunkagerne sprøde og porøse. Præcist som vi ønsker en god brunkage.
Det kan også anvendes når du bager honningkager eller sirupskager. Tidligere anvendte man iøvrigt også potasken til rengøring.
Hvorfor hedder det potaske
Det noget spøjse navn har faktisk en god forklaring. For selvom man i dag fremstiller hævemidlet ad kemisk vej, så var det mere jordnært i gamle dage.
Her udvandt man nemlig potasken ved, at brænde plantedele af i en lerpotte. Deraf navnet, som jo så lige pludselig giver giver god mening. Potaske udtales derfor også pot-aske. Altså med tryk på pot.
Navnet "potaske" stammer helt præcist fra "pot ash" = aske fra en gryde.
Opskrifter
Hvad kan du så bruge potasken til? Her er nogle udvalgte opskrifter med hævemidlet.
Brunkager
Honningkagehjerter - nem honningkage uden fordej
Jødekager
Bastogne kiks
FAQ
Potaske (kaliumkarbonat, K₂CO₃) er et kemisk hævemiddel brugt primært i bagværk. Det gør dejen luftig og sprød, især i fladt og sejt bagværk som eks. i brunkager og honningkager.
Potaske reagerer med syre og væske. Den danner kuldioxid (CO₂), som får dejen til at hæve. Potasken virker bedst i fugtige deje, og den skal opløses i væske før brug, eks. vand eller mælk.
Potaske opbevares tørt og i en tæt lukket beholder. Gerne i et mørkt skab, og fugt får det til at klumpe og miste effekt. Den har lang holdbarhed ved korrekt opbevaring.
Nej, potaske er ikke farligt i de mængder, der bruges til bagning. Men det er et basisk stof, så undgå kontakt med øjne og opbevar utilgængeligt for børn. Spis ikke rent potaske, men anvend kun i bagværk.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Comments
No Comments