Nudelret med kylling er sund mad, og her opskriften med ingefær, spidskål, peberfrugt og spinat. Du kan lave retten på 15 minutter, så det er hurtig mad.
Hvis du mangler en hurtig omgang mad, så er nudelret med kylling lige sagen.
Den er hurtig at lave, og meget sund.
Mængden af ingefær og chili her giver en let, krydret styrke, som de fleste børn også kan klare.
Du kan selvfølgelig tilsætte mere af begge dele, hvis du ønsker stærkere mad.
Opskriften på nudelret med kylling er beregnet til fire personer.
Ingredienser til nudelret med kylling
3 stykker kyllingefilet af brystkød
250 gram nudler
1 rød peberfrugt i tynde strimler
Et halvt spidskål i tynde strinler
1 spiseskefuld finthakket ingefær
2-3 finthakkede fed hvidløg
2 håndfulde skyllet spinat
1 halv teskefuld chili
3 spiseskefulde soja
2 deciliter kraftig hønsefond (2 deciliter vand + en bouillonterning)
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Start med at gøre de stykker kyllingebryst rene. Skær eventuelle urenheder fra. Krydr dem med lidt salt og friskkværnet peber.
- Kom lidt olivenolie på en stor sauterpande (eller en stor gryde), og steg hurtigt kyllingebrysterne et minut på hver side ved middel varme. De skal IKKE stege længere - forklaring følger herunder.
- Giv dem tre spiseskefulde soja, og tag dem af panden. Skær dem i mundrette stykker.
- Kom så hvidløg, ingefær og chili på panden, Lad det svitse et halvt minut, og kom så hønsefond på.
- Så lægger du kyllingestykkerne tilbage i panden, og fordeler dem jævnt. Nu skal de koge i 10 minutter - læg låg på panden.
- Imens kan du så gøre spidskål og peberfrugt klar. Skær dem i tynde strimler.
- Skyl også spinaten under rindende, koldt vand - husk altid at spinat skal skylles grundigt! Lad den dryppe af.
- Sæt vand over til nudler. De skal koge cirka fem minutter. Lad dem dryppe hurtigt af i et dørslag.
- Tilbage til panden, hvor der nu er gået ti minutter. Fisk kyllingestykkerne op, og læg dem på en tallerken.
- Kom så spidskål, peberfrugt og spinat i panden, og smid låget på. Giv det to minutter i den lækre fond i panden. Det giver en god smag til din kylling med nudler 🙂
- Hæld så kyllingen tilbage i panden, og tilsæt også nudlerne. Rør rundt, og smag til med mere soja.
Du skal formentlig ikke tilsætte mere salt, da hønsefonden er meget saltet. Men smag til.
Server straks din nudelret med kylling.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
Nudelret med kylling