Se hvordan du nemt laver bølgeskårne kartoffelskiver, der krydres med paprika og rosmarin, inden de bages en halv time i ovnen.
Kartoffelskiver i ovn er nemt og lækkert tilbehør til bøffer, stege og meget andet kød.
Og særligt dekorativt er kartoffelskiverne, når de udskæres med et bølgeskær.
Opskriften er til fire personer.
Ingredienser til kartoffelskiver i ovn er:
600 gram kartofler
Olivenolie
Paprika
Rosmarin
Groft salt
Sådan laver du de bedste kartoffelskiver i ovnen:
Skrub og vask kartoflerne grundigt, og tør dem i et rent viskestykke. Du behøver ikke skrælle dem.
Skær så kartoflerne ud med et bølgeskær, eller anvend en almindelig kniv, hvor du så desværre ikke får det flotte mønster.
Kom kartoffelskiverne i en skål, og dryp lidt olivenolie over.
Kom også lidt paprika og rosmarin ved, og vend det godt rundt, så smagen fordeler sig på alle skiverne.
Beklæd en bageplade med bagepapir, og læg nu kartoffelskiverne på, så de ikke overlapper hinanden. Det er muligt du skal bruge to bageplader, men de kan sagtens bage på samme tid i ovnen.
Bag så de krydrede kartoffelskiver i ovnen ved 200 grader varmluft, hvor de skal have cirka 30 minutter. Måske lidt mere, men hold øje med dem til sidst.
Tag kartoffelskiverne ud og anret dem i en skål. Drys dem med groft salt.
Se også mine opskrifter på:
Verdens bedste pommes frites i ovn
Hvad synes du om denne opskrift?
-
Kartoffelskiver
Stem her
( stemmer)
Comments
No Comments