Kage med citronfromage på en sprød kiksebund er et hit i påsken. Den gule farve og friske smag samt de små påskeæg passer til højtiden.
Kage med citronfromage er en ægte påskekage, som er flot at servere efter påskefrokosten.
Den gule farve matcher selvfølgelig de små påskekyllinger, som mange af os pynter med i påsken.
Og der er frit slag i forhold til pynt. Jeg bruger små sukkerovertrukket marcipanæg her, men du kan pynte med alt fra sukker-æg og skumfidus-harer til spiselige blomster.
Små mynteblade eller spinkle timiankviste er også kønne og signalerer endnu mere forår.
Det er ikke svært at lave denne påskekage, men det kræver tålmodighed, da citronfromagen skal på køl flere timer før, den skal spises.
Og så bruger man altså mange skåle til projektet! En til æggeblommer, en anden til æggehvide, en tredje til flødeskum.
Men herregud, så er det ikke værre. Og når først dessertkagen er på bordet, er det arbejdstiden værd. Den er både frisk og luftig.
Opskrift på kage med citronfromage
Kage med citronfromage - den perfekte påskekage
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTERESTIngredienser
Kiksebund
- 200 gram Digestive-kiks knust
- 30 gram mandelsplinter el hakkede mandler
- 125 gram smør smeltet
Citronfromage
- 5 blade husblas
- 4 citroner skal samt saft
- 4 æg evt. pasteuriserede
- 120 gram sukker
- 2,5 dl piskefløde
- 1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du
Kiksebund
- Smelt smør i en gryde. Det må ikke blive brunt, så gør det for medium varme.
- Kom mandelsplinterne i smørret, rør rundt og varm i et par minutter.
- Kom kiksene i en frysepose. Giv dem nogle ordentlige slag med bagsiden af en køkkenkniv eller en kødhammer, så de bliver knust.
- Bland nu de knuste kiks i smørret og rør godt rundt.
- Beklæd en springform på ca. 20 cm i diameter med bagepapir i bunden. Hæld kikseblandingen ned og brug hænderne til at presse den sammen og sørge for, at den ligger fladt. Sæt på køl.
Citronfromage
- Læg husblas-blade i blød i koldt vand.
- Skyl citronerne, tør dem og riv skallen fint. Pres derefter alle citronerne og sæt skal og saft til side.
- Del æggene i to skåle: Æggeblommer i den ene skål, æggehvide i den anden.
- Kom herefter 60 gram sukker ned til hviderne og 60 gram sukker ned til blommerne.
- Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps. Pisk citronskal og -saft ned i æggesnapsen og sæt til side.
- Pisk æggehvide og sukker godt sammen til en tyk masse a la flødeboller. Sæt til side.
- Pisk piskefløden til flot flødeskum.
- Vrid de fem husblas-blade og kom dem i en gryde med en smule vand. Varm op, så husblasset smelter. Når husblasen er smeltet, hælder du den i æggeblomme-citronblandingen og pisker det godt sammen.
- Vend æggehviderne i æggeblomme-massen, vend derpå flødeskummet i. Husk: Du må ikke piske, det skal vendes med omhu.
- Hæld citronfromagen over kiksebunden og sæt på køl de næste to-tre timer.
Gele
- Kom husblas i koldt vand i mindst fem minutter.
- Kog sukker, vand og citronsaft, så sukkeret opløses.
- Tag gryden af varmen og opløs husblas i væsken. Sørg for at røre godt rundt, så der ikke kommer klumper. Lad geleen køle af, til den begynder at være mere tyktflydende.
- Hæld den ud over citronfromagen stille og roligt, så du ikke laver huller i fromagen. Du kan bruge bagsiden af en ske og hælde ned på den, så geleen fordeler sig.
- Sæt nu igen kagen på køl i en time eller mere. Hvis du vil have skarpe stykker af din kage med citronfromage, kan du fryse den ned den sidste halve time før servering.
- Pynt med blomster, blade eller små påskeæg og server. God påske.
Tips og andre opskrifter
Du kan sagtens lave din kage med citronfromage dagen før og så vente med at pynte til lige før serveringen.
De små påskeæg og eventuelle blomsterhoveder smitter nemlig af på geleen, derfor skal påskekagen først pyntes, når den skal spises.
Du kan også prøve af vores andre opskrifter, der passer til påsken på grund af den gule farve og den friske citronsmag:
Der står vidst ikke noget om hvornår man skal putte vanillesukker i oppe i beskrivelsen, så jeg glemte det helt 😅 Der står heller ikke noget om hvornår man tilfører den gule frugtfarve, men det opdager man heldigvis hvis man glemmer dette 😆
Hvorfor står der ikke hvornår vanilje sukkeret i og frugtfarven?
Hvor meget frugtfarve skal der i og blander man det bare i når man har rørt det andet sammen. Kan man godt bruge Dr Oetker concentrated Yellow colour eller er den for tyk 😊
så kan jeg godt overtales til citronfromage 😂👍🏼🤤
😍 Den er jeg nødt til at lave!
den er vi altså nød til at smage 😋😋😋 og så er den sund - masser af citron 😉🍋🍋🍋
skal den ikke næsten have en chance i påskeferien?😘
Uha, den ser lækker ud🍋🐣😛👌