Se hvordan du forkoger og steger en julemedister. Få samtidig et godt trick til hvordan nemt kan styre medisteren under tilberedningen.
Julemedister er en medisterpølse, der i smagen er tilpasset julen. Typisk selvfølgelig med allehånde og nellike.
Opskriften er til fire personer, men hvis du laver den til juelaften spiser I nok ikke så meget, da der jo tyoisk også er and eller flæskesteg, Eller begge del.
Rester er i øvrigt fremragende til en julefrokost dagen efter, så du skal ikke være bange for at stege for meget.
Ingredienser til julemedister
500 gram julemedister
Smør til stegning
Fremgangsmåde
- Start med at "binde" julemedisteren op, præcist som du ser på billedet.
- Stik to træspyd ind på tværs i julemedisteren, så de danner et kryds. Nu har du så bedre styr på den. Bræk eventuelt de yderste spidser af, så du kan have den i gryden.
- Kom julemedisteren i en gryde, og dæk den netop med vand. Tilsæt ikke salt, da den er saltet i forvejen.
- Når vandet koger, skal medisteren koges i cirka 10 minutter.
- Smelt en god klat smør på en pande, og lad det smelte ved en middel varme.
- Når smørret er blevet nøddebrunt lægges julemedisteren forsigtigt på panden.
- Stik den med en kødnål en 8-10 steder på oversiden, og steg den i fem minutter.
- Vend, prik igen og steg medisteren færdig i fem minutter.
- Fjern træspyd og skær den færdigstegte medister ud i portionsstykker.
Energiindholdet i en julemedister er cirka 1050 KJ, svarende til 250 kalorier. Men i julen tænker vi heldigvis ikke meget i kalorier.
Se også disse opskrifter:
Sådan laver du en brun sovs fra bunden
Se hvordan du nemt piller kartofler til brunede kartofler
Din vurdering
-
Julemedister
Stem her
( stemmer)
Comments
No Comments