• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Viden om mad › Juice – er det så sundt, som vi tror?

Juice – er det så sundt, som vi tror?

Der kan være stor forskel på næringsindholdet i juice, afhængigt af om du laver den friskpresset selv eller du køber den billige fra koncentrat. Foto: Charlotte Mithril / Madensverden.dk
Del gerne:
2
SHARES
FacebookMessenger2PinterestEmailSMSSubscribe
Opdateret: 3. juli 2020 - Udgivet: 3. juli 2020

Om juice er sundt, afhænger af mange faktorer. Men laver du din juice selv og får det sunde frugtkød med, kan et glas juice om dagen sagtens være sundt.

Juice markedsføres ofte på at være fyldt med sunde vitaminer og næringsstoffer. De er jo også lavet af frugt og grøntsager, som vi ved, er sunde, så derfor må juice vel også være sundt – eller hvad?

Om juice er sundt, er et spørgsmål, der ikke bare kan svares ja eller nej til. Det afhænger nemlig af en lang række forskellige faktorer: Er juicen friskpresset eller fra koncentrat, er den med eller uden frugtkød, hvilke frugter eller grøntsager er der i juicen, hvor store mængder drikker du osv.

6 om dagen

Der er ingen tvivl om, at frugt og grønt er sundt og ifølge de officielle kostråd skal vi helst spise 600 gram af dem om dagen - det svarer til 6 stykker frugt og grønt.

Og juice tæller faktisk med her, men dog kun for en enkelt af de 6 om dagen. Du kan altså ikke bare drikke 600 gram juice om dagen, og så tro, at du har opnået målet vedrørende frugt og grønt.

Men hvad er forskellen på eksempelvis et helt æble og et glas æblejuice, siden juice kun kan tælle for et styk frugt eller grønt om dagen?

Frugtsukker er også sukker

Frugt indeholder naturligt en del sukkerstoffer i form af eksempelvis fruktose og glukose. Det gør både det hele æble og æblejuicen.

Samlet får du altså nogenlunde samme mængde sukkerstoffer, hvad end du spiser et helt æble eller drikker et tilsvarende glas æblejuice.

Se hvor meget sukker, der er i juice, saft og sodavand her: Så meget sukker er der i juice, saft og sodavand

Forskellen er, at i juicen vil sukkerstofferne være trukket ud af frugtcellerne, så du hurtigere optager sukkerstofferne, end hvis du tygger dig igennem et helt æble.

Et glas juice vil sjældent mætte på samme måde som den hele frugt, og der er dermed en chance for, at man spiser lidt mere eller drikker et ekstra glas juice, for at opnå samme mæthedsfornemmelse. Og da et glas juice indeholder lige så meget sukker som et glas saft eller sodavand, kan du hurtigt få et højt sukkerindtag via juicen.

Er du undervægtig eller med en lille appetit, kan det være en god ide at få ekstra sukker og kalorier, og i dette tilfælde er juice sundt. For andre, der ikke har brug for de ekstra kalorier eller det ekstra sukker, skal man være opmærksom på det høje sukkerindhold i juicen.

Det sunde frugtkød

Men hvorfor mætter juice ikke på samme måde som den hele frugt eller grøntsag?

Når juice presses, bliver en stor del af frugtkødet sorteret fra. I nogle tilfælde fjerner man alt frugtkødet, også kaldet pulp, så du får en helt ensartet juice.

Men juice uden frugtkød er mindre sundt og mætter mindre. I frugtkødet sidder nemlig sunde kostfibre, som mætter godt og er gode for vores fordøjelse.

Selvom frugten presses igennem en frugtpresser, er kostfibrene stadig intakte og bevarer deres sunde egenskaber. I juice med frugtkød bevares dog kun en lille del af den oprindelige mængde frugtkød.

Vil du have alle de sunde kostfibre med fra frugtkødet, kan du lave din juice selv, og så bruge frugtkødet i en brøddej eller kødsovs. Det giver masser af god smag, og du får alle de sunde kostfibre spist.

Friskpresset eller fra koncentrat

Den proces en juice har gennemgået inden den ender i dit glas har også en effekt på, hvor sund den er.

Er juicen lavet på koncentrat, er der stor sandsynlighed for, at den indeholder færre af de sunde vitaminer og næringsstoffer, end hvis den er friskpresset.

Koncentrationen af juice foregår eksempelvis ved, at juicen opvarmes, til det meste af vandet er fordampet eller ved, at man tørrer juicen og laver den om til pulver. Senere tilsættes den fjernede mængde vand igen.

Denne koncentreringsproces kan selvfølgelig have indflydelse på næringsindholdet og desuden også på smagen. I vores smagstest af appelsinjuice, har de juice, der ikke er lavet på koncentrat den bedste smag.

Desuden er langt de fleste juicer, du kan købe i supermarkeder, pasteuriserede. Ved pasteuriseringen opvarmes juicen, så bakterier dræbes og holdbarheden forlænges. Men opvarmningen kan ødelægge nogle af de sunde næringsstoffer, der var i den oprindelige juice.

Den hårde behandling af juice ved koncentrering og pasteurisering kan altså ødelægge nogle af de stoffer, der var i den oprindelige juice.

Vil du have flest af de sunde næringsstoffer i din juice, skal du vælge dem der er mindste forarbejdet og allerbedst lave den selv.

Hvor gammel er din juice?

Hvor gammel din juice er har også indflydelse på, om det er sundt at drikke juice.

Når frugt eller grøntsager laves til en juice, frigøres mange af de sunde vitaminer og plantestoffer. Dermed bliver de lettere påvirket af lys og ilt, der kan ændre de kemiske forbindelser i juicen.

For eksempel kan nogle vitaminer fordampe, og naturligt forekommende enzymer fra frugten kan hurtigere nedbryde saftens vitaminer og plantestoffer.  

Jo ældre juicen er, jo flere næringsstoffer mistes dermed også.

Supermarkedsjuice fra koncentrat har ofte en holdbarhed på et år, og vil sandsynligvis indeholde betydeligt færre sunde næringsstoffer end en helt friskpresset juice.

Lav din juice selv

Den sundeste juice med flest af de sunde næringsstoffer fås altså, hvis du laver din juice selv og drikker den friskpresset og med masser af det sunde frugtkød i.

Og det er slet ikke så svært - se her hvordan du laver hjemmelavet appelsinjuice og få tips og tricks til at komme i gang med at lave juice selv:

Sådan laver du hjemmelavet juice.

Og vil du skære ned på sukkeret, så vælg eller lav en juice med mange grøntsager og færre frugter. Grøntsager indeholder nemlig generelt mindre sukker end frugt, og det gør din juice mere sund.

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Ole

    september 06, 2023 at 1:20 am

    En ting man skal huske, mange drikker Juice pga C-Vitamin, problemet er bare, at C-Vitamin og Sukker kæmper om den samme plads, og Sukker vinder det løb, så man får slet ikke det som de prøver at bilde folk ind!

    Ydermere, har man kun brug for så meget C-Vitamin, pga en kost som ødelægger optagelsen af det, ellers er C-Vitamin stort set ikke så vigtig 🙂 Det samme gør sig gældende med Fiber, det kan være direkte skadeligt på nogle, og det er igen den anbefalede dårlige kost der gør at folk har brug for det, så de ikke får forstoppelse og lignende

    Svar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af stegt fennikel med ærter og grønne asparges.

Stegt fennikel med ærter og grønne asparges

Billede af blomkål med brunet smør, kapers, citron og karse.

Blomkål med brunet smør, kapers, citron og karse

Ugens madplan uge 28

Ugens madplan uge 28 med lækker aftensmad til hele ugen

Billede af laks med sommerkål, ærter, kartofler og lækker sovs.

Laks med sommerkål, ærter, kartofler og lækker sovs

Billede af kotelet a la milanese.

Kotelet a la Milanese - panerede koteletter fra Italien

Billede af sandwichboller.

Sandwichboller - lækre og nemme brød til sandwich

Forsiden lige nu

kartoffelgratin med oksekød
Kartoffelgratin med oksekød→ Se opskriften
Billede af blomkål med brunet smør, kapers, citron og karse.
Blomkål med brunet smør, kapers, citron og karse→ Se opskriften
Krydrede kødboller opskrift med ras el hanout
Krydrede kødboller (opskrift med ras el hanout)→ Se opskriften
sommerfuglepasta med hakket kylling og tomater
Sommerfuglepasta med hakket kylling og tomater→ Se opskriften
billede med skærekager
Skærekager (de bedste opskrifter på lækker skærekage)→ Se opskriften
Flytte hjemmefra opskrifter
Flytte hjemmefra opskrifter - nemme og billige retter til unge→ Se opskriften
spansk kylling
Spansk kylling i fad med kikærter, blomkål og chorizo→ Se opskriften
billederesultat for råstegte gulerødder med spidskål
Råstegte gulerødder med spidskål→ Se opskriften
sprøde blomkålsnuggets med cornflakes
Sprøde blomkålsnuggets med knuste cornflakes - nem opskrift→ Se opskriften
pasta med adamamebønner
Pasta med edamamebønner - pastaret med sojabønner→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her