Her kan du se hvordan du meget nemt laver dampet pighvar med hvidvin. Pighvarren kan laves i enten ovn eller grill, og du tilbereder en hel pighvar.
Opskriften på dampet pighvar er beregnet til to personer, og til fire personer skal du altså bruge to pighvar.
Ingredienser til dampet pighvar
1 pighvar
Flagesalt
Nogle kviste timian
Lidt persille
1 økologisk citron
Ca. 1 deciliter tør hvidvin
Friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Forvarm ovn eller grill til cirka 200 grader. Du skal grille pighvarren ved indirekte varme, mens du bruge varmluft i ovnen.
- Find en stor alubakke frem eller pak din pighvar ind i tre lag sølvpapir.
- Skyl pighvarren grundigt, og du kan med fordel lige klippe finnerne af. Bortset fra det, så skal pighvarren tilberedes hel, altså også med hovedet på. Dup den tør med et stykke køkkenrulle.
- Læg fisken i alubakken eller på sølvpapiret.
- Krydr med rigeligt flagesalt, og fordel friske krydderurter på fisken. Til dampet pighvar foretrækker jeg timian og persille, men du kan også bruge eksempelvis dild, oregano og andre krydderurter. Det er op til dig.
- Skær citronen i skiver og fordel dem på fisken og slut af med skiver af smør.
- Hæld cirka en deciliter tør hvidvin ved.
- Luk alubakken til med sølvpapir, og tilbereder du den dampede pighvar i en pakke af sølvpapir skal denne også lukkes til.
- Tilbered nu den dampede pighvar med hvidvin i cirka 35-40 minutter. Tiden afhænger selvfølgelig af hvor stor din pighvar er, men tiden plejer at passe med de almindelige størrelser pighvar, som du kan købe hos fiskehandleren.
Se også mine opskrifter på:
Laks med porrer med porrer og spidskål i fad
Åbn pakken med dampet pighvar og server straks.
Skrab skindet til side og nyd det lyse og smagfulde kød. Husk, at der er køb på begge sider af benene.
Bemærk, at en pighvar på denne størrelse passer som hovedret til to personer.
Tilbehør kan eksempelvis være kogte kartofler med persillesovs.
Eller prøv med grillet spidskål.
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Snyde basser med creme
Mums - grillet asparges med parmaskinke
Mør og lækker kalveculotte i grill
Sådan laver du grillet spidskål
Sådan laver du grill koteletter
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.