Chokoladecookies med hakkede valnødder er en lækkerbisken, som får munden til at løbe i vand. Her er opskriften på DoubleTree by Hiltons legandariske kager.
Chokoladecookies med hakkede valnødder, vanilje og havregryn som de laves på Hiltons DoubleTree-hoteller er superlækre. Men indtil nu har opskriften været en hemmelighed, så det kun er hotelgæster, der har smagt de lækre cookies.
Der har været mange bloggere, som har forsøgt at lave opskriften, men de fleste er ramt forbi. Måske manglede de lige de dråber citronsaft, der skal i? Eller den lille portion havregryn?
Uanset hvad, så har hotelkæden valgt at dele opskriften nu, hvor coronakrisen kradser. Senior vicepræsident i DoubleTree, Shawn McAteer, forklarer hvorfor:
- Vi ved, at det er en urolig tid for alle. En varm chocolate chip cookie løser ikke problemerne, men kan bringe et øjeblik af trøst og glæde.
Vi deler gerne denne opskrift på "DoubleTree Signature Cookies" med vores læsere, for er der noget, som har taget fart i dette forår, er det bagelysten.
Ingredienser
225 gram blødt smør
150 gram sukker samt en spiseskefuld
150 gram brun farin
2 store æg
1,5 teskefuld vaniljesukker eller vaniljeekstrakt
En kvart teskefuld citronsaft
280 gram hvedemel
35 gram havregryn
1 teskefuld bagepulver
1 teskefuld salt
1 knivspids kanel
190 gram chocolate chips (Hilton bruger Nestle Tollhouse semi-sweet)
125 gram hakkede valnødder
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 150 grader.
- Pisk smør, sukker og farin til en fed smørcreme i to minutter med elpisker eller i en røremaskine.
- Tilsæt æg, vanilje og citronsaft og pisk videre med lav fart i et halvt minut. Sæt derefter elpiskeren til medium styrke og pisk i to minutter, indtil dejen er luftig og lækker.
- Tilsæt mel, havregryn, bagepulver, salt og kanel og rør blandingen sammen i 45 sekunder.
- Vend chokolade og de hakkede valnødder i dejen med en dejskraber.
- Brug to skeer til at forme chokoladecookies på en bageplade beklædt med bagepapir. De må gerne være store, husk blot at have ca. fem centimeters afstand mellem kagerne.
- Bag dine chokoladecookies i 20-30 minutter, indtil de er gyldenbrune - men stadig bløde i midten.
- Lad dem hvile på risten, indtil de er helt kolde.
Bag den legendariske hindbærsnittetærte
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.