Vi går bagom krydderurter og viser, hvor sunde de reelt er. Basilikum, persille og karse skulle være superfood, men er det rigtigt?

Krydderurter har været anvendt overalt, hvor der lever mennesker, og i tusinder af år. De grønne planter er Ikke kun brugt som smagsgivere men også som medicin.

Faktisk er der nærmest ingen grænse for, hvad urter kan gøre. Rosmarin styrker hukommelsen, persille er kræftforebyggende og timian godt for fordøjelsen.

Listen er lang, og effekten af de forskellige urters egenskaber forskellig alt efter, hvilke folkeslag du spørger.

I dag lovprises krydderurter også for deres sunde egenskaber, men hvor vigtige er de egentlig for vores kost?

Udenfor madpyramiden

Selvom krydderurter er grønne og indeholder vitaminer, er de ikke placeret i bunden af Madpyramiden. Den er den del, vi anbefales at spise mest af som grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter.

- Det er svært at placere dem, for der er ikke den store ernæringsmæssige fordel ved at bruge krydderurter, siger Bente Svane Nielsen, som er projektchef for Coops madprogram for børn og unge, GoCook, og blandt andet har været med til at relancere Madpyramiden.

- Det er så utrolig lille en del af vores kost, for de vejer ikke ret meget, og der er ingen, som har lyst til at spise 100 gram timian for eksempel.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser 600 gram frugt og grønt - ca. seks stk. - om dagen, men her kan en bakke karse eller en pesto med masser af basilikum ikke gøre det ud for en af dagens seks frugt- eller grøntsagsportioner.

- Man kan ikke kompensere ved at bruge friske krydderurter, da der heller ingen kostfibre er i dem, siger Bente Svane Nielsen til Madens Verden.

Det grønne drys for smagens skyld

Selvom urterne ikke giver det store ernæring, har de alligevel en vigtig funktion. De kan nemlig gå ind og give smag, så det grønne glider lettere ned.

- De er vigtige for smagen. Man kan skrue ned for salt og kød, hvis man bruger krydderurter og krydderier. Den store oplevelse får vi gennem næsen og svælget, for krydderurter giver aroma, som sætter sig i næsen.

Smagen og duften er i det hele taget det, der skal arbejdes med, hvis vi vil følge kostrådene og spise mere grønt.

- En bøf, der kun er krydret med salt og peber, glider lettere ned end grøntsager, fordi de ikke har umamismag, fortæller Bente Svane Nielsen.

Hun anbefaler, at vi også arbejder med produkter som sojasauce og koji, så vi får umamismagen ind i den grønne kost.

Indhold i en skefuld persille

En almindelig potte persille fra supermarkedet indeholder 30 gram persille, og det er inklusiv stilke.

Persille er en af de krydderurter, der giver en ordentlig omgang C-vitaminer. Her kan du se noget af indholdet i en spiseskefuld persille, som vi anslår vejer ca. 10 gram:

C-vitamin: 30 mg, anbefalet C-vitamin dagligt: 75 gram.

A-vitamin: 47, 4 RE, anbefalet A-vitamin dagligt: 800 RE.

K1-vitamin: 79 µg - anbefalet K-vitamin dagligt: 1 µg pr kilo, vi vejer.

Kalcium: 18,5 mg - anbefalet kalcium dagligt: 800 mg.

Magnesium 0,9 mg - anbefalet magnesium dagligt: 300 mg.

To typer krydderurter

Groft sagt er der to slags krydderurter. De bløde og de hårde. De bløde urter er dem, der skal i maden lige umiddelbart før servering.

Deres aromatiske olier dufter og smager af mest, når de spises rå eller blot er vendt i den varme mad, lige før den skal spises. Olien fordufter nemlig ved høj temperatur.

Bløde krydderurter er karse, purløg, ramsløg, basilikum, dild, oregano, citronmelisse, estragon, mynte og koriander.

Løvstikke og persille hører også under kategorien bløde krydderurter, men de kan godt tåle høje temperaturer.

De hårde krydderurter udvikler smag, imens de koger eller steger: Rosmarin, timian, laurbær, salvie.

Generelt er der færre vitaminer og mineraler i tørrede urter end i de friske.

Se opskrifter med krydderurter i centrum:

Pesto med basilikum

Timiankartofler

Sprøde citronsmåkager med rosmarin

Hjemmelavet ramsløg

Couscous-salat med blåbær og mynte

Kilder: Frida.fooddata.dk, sundhed.dk, madpyramiden.dk, Fødevarestyrelsen.