Karse - fakta om den nemme og sunde krydderurt

Karse er noget af det nemmeste at dyrke året rundt. Vi bruger den som det grønne drys, men udover at den pynter og smager godt, er karsen også fuld af C-vitaminer.

Karse er en evergreen. Vi sår og dyrker den på vådt vat, bruger den som drys på kartoffelmadder, fiskeretter og meget andet. Den er billig og nem at dyrke. Smagen er lettere pebret og dejlig.

I det hele taget er der ikke mange argumenter for ikke at bruge karse. At den også har et højt indhold af C-vitaminer, gør den endnu mere attraktiv.

Men hvad er karse for en urt? Hvorfor kan den spire på en tot vådt vat helt uden jord? Det ser vi på her.

Indholdsfortegnelse

• Karse er noget af det nemmeste at dyrke året rundt. Vi bruger den som det grønne drys, men udover at den pynter og smager godt, er karsen også fuld af C-vitaminer.
• Knæhøj karse
• Hvorfor kan karse gro i vat?
• Næringsindhold
• Holdbarhed
• Kommentarer

Knæhøj karse

Os, der var børn i 80'erne, husker udtrykket knæhøj karse. Umiddelbart en underlig talemåde, da den karse vi dyrker i vindueskarmen, ikke bliver mere end et par centimeter høj.

Men karsen kan faktisk blive "knæhøj", op til en halv meter, når den dyrkes udenfor. Her vil man ofte først begynde at bruge af bladene, når urten er mindst 15 centimeter.

Karsens botaniske navn er Lepidium. Den er en del af korsblomstslægten, som har 170 arter i verden. I Danmark har vi 10 forskellige slags - blandt andet den vildtvoksende strandkarse, som har en smag a la wasabi.

Hvorfor kan karse gro i vat?

Det er ren magi: Vi tager en tot vat eller et stykke køkkenrulle og ligger det i blød i en skål. Her drysser vi karsefrø henover, og efter få dage begynder frøene at spire.

Fem-syv dage senere kan vi klippe af vores egen hjemmedyrkede karse. Hvordan kan det dog gå til?

De fleste planter og urter får næring gennem jorden, men et karsefrø bærer sin egen lille madpakke, da det får næring fra frøets kim. Det eneste, frøet har brug for, er derfor vand. Hvis frøet bliver tørt, vil karsen ikke gro.

Næringsindhold

Karse har et højt indhold af C-, A- og E-vitaminer, desuden indeholder den mineraler som kalium, calcium og jern. Og så er der næsten ingen kalorier i urten.

Det er altså ikke kun et grønt drys, vi kommer over vores æggemad eller kartoffelmad, men et sundt drys. Her er energifordelingen for 100 gram:

Energi: 111 kJ/27 kalorier
Protein: 2,8 gram.
Kulhydrat: 1,9 gram
Fedt: 0,5 gram

Holdbarhed

Karse skal spises, så længe det er friskt. Lige så nemt det er at dyrke urten, lige så svært er det at opbevare den udenfor vandskålen eller den fugtige jord.

Du kan bruge den spirende karse i fire-fem dage, men hverken fryse eller tørre den. I begge tilfælde vil den miste smag.

Af samme grund kan man heller ikke bruge karse i varme retter - den smager simpelthen ikke af noget, når den får varme.

Brug blandt andet karsen på smørrebrød. Og til blomkål med brunet smør.