Tærte med rabarber laves med friske rabarber, en nem mørdej og lækker mazarinmasse. Min opskrift på rabarbertærte, som du nemt kan lave.
Tærte med rabarber har altid været en af mine favoritter, fordi jeg synes de syrlige rabarber passer perfekt til den søde kage.
Her har jeg lavet rabarbertærte med en nem mørdej i bunden, fyld af en god mazarinmasse - og med de friske rabarber på toppen.
Jeg plejer at lave mine kagetærter i mindre tærteforme, typisk med en diameter på 15 centimeter. Men du kan selvfølgelig lave den størrelse du synes.
Der er rigeligt med både mørdej og mazarinmasse i de to opskrifter, og derfor kan der laves flere tærter ud af dem.
Resterende mængder af mørdej og mazarinmasse opbevares på køl.
Ingredienser til tærte med rabarber
1 portion af min mørdej
1 portion af min mazarinmasse
2 stængler rabarber
2 spiseskefulde sukker
1 teske kanel
Hasselnøddeflager
Fremgangsmåde
- Lav mørdej som anvist i linket under ingredienser.
- Lav også mazarinmasse som i linket.
- Forvarm ovnen til 200 grader over- og undervarme.
- Rabarber skylles og snittes i mindre tern. Kommes i en skål og vendes med sukker og kanel.
- Rul mørdej ud til en tykkelse på ca. fire millimeter, og læg din tærteform omvendt på dejen. Skær rundt langs med kanten med en skarp kniv. Vend formen rundt og læg mørdejen på plads. Tryk kanterne let til. Prik bunden med en gaffel.
- Fordel mazarinmasse i bunden, så tærten er cirka ⅔ fyldt op.
- Fordel rabarber over og tryk dem let ned i mazarinen. Drys med lidt hasselnøddeflager.
- Din tærte med rabarber bages nu i ca. 25 minutter ved 200 grader over- og undervarme.
Lad rabarbertærten køle lidt af inden den nydes.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
Tærte med rabarber