• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Viden om mad › Holdbarhed - så længe holder dine madvarer sig friske

Holdbarhed - så længe holder dine madvarer sig friske

billede med fødevarer til artikel om holdbarhed
Del gerne:
10
SHARES
FacebookMessenger10PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  7. juli 2024 - Udgivet:  19. september 2018

Her er en overskuelig liste med holdbarhed over de mest almindelige varer i køleskab og fryser. Blandt andet på æg, mælk, ost, pålæg og kød.

Hvad er det nu med den holdbarhed på blandt andet æg og pålæg i køleskabet, og hvor længe holder brød og kød sig i fryseren?

Man kan nemt komme i tvivl, men her er en overskuelig guide med holdbarhed på de fødevarer og madvarer, som vi bruger mest.

Dermed kan du hurtigt se hvor længe æg, koteletter eller fisk holder sig på køl eller frost.

Holdbarhed på æg

Vi starter med den præcise holdbarhed på æg, der jo er noget af det vi spiser rigtig meget af.

I køleskabet kan æg typisk holde sig i op mod fire uger, men kig godt på datomærkningen på pakken.

Hvis du har rå æggeblommer, kan de holde sig et døgn, mens æggehvider holder lidt længere, nemlig 2-3 dage.

Er der tale om retter med rå æg, ja så skal de spises samme dag.

Har du derimod varmebehandlede retter i køleskabet, det kan være æggekage eller røræg, kan det holde op til et par dage.

Og hvis du har lavet mayonnaise eller mayonnaisesalater kan de holde i to eller tre dage.

Holdbarhed på mælk, smør og ost

Hvis kigger på holdbarhed på mælk, ost og smør, så er der her selvfølgelig store forskelle på, hvor lang tid disse produkter holder sig friske i køleskabet.

Her taler vi om holdbarhed efter åbning, hvor mælk kan holde sig frisk i op til tre dage. Det samme gør sig gældende for fløde.

Yoghurt, ymer og lignende surmælksprodukter holder typisk fire eller fem dage i køleskabet.

Omkring smør, ja her er du nødt til at kigge på pakken, hvor der er angivet en sidste holdbarhedsdato. Det samme gælder for margarine.

En almindelig skæreost har en holdbarhed på op til fire uger efter åbning.

Ost kan i øvrigt også fryses ned, og her kan den holde smagen i op til fire måneder, men holdbarheden afhænger blandt andet af hvor stort fedtindholdet er i osten.

Her kan du se hvordan du opbevarer en spegepølse.

Holdbarhed på juice og saft

Har du juice eller saft stående i køleskabet, så er der selvfølgelig også en begrænset holdbarhed på dem.

En åbnet flaske eller karton med juice har en holdbarhed på op til fem dage, og det gælder både appelsinjuice og æblejuice. Og for den sags skyld andre juicer.

Saft, herunder solbærsaft, hyldeblomstsaft og lignende, holder noget længere, nemlig op til 10 dage efter åbning.

Holdbarhed på kød

Og så kigger vi lidt på holdbarhed og kød i køleskab. For de fleste køber jo kød til varm mad, og nogle gange flere dage i forvejen. Eller fylder fryseren når supermarkedet har et godt tilbud, og den del kommer lidt længere nede.

Og så er spørgsmålet jo, hvor længe kan kød holde sig frisk på køl og frost?

Almindelig råt kød i hele stykker, altså blandt andet en flæskesteg, culotte eller oksefilet, kan holde sig i 3-4 dage. Og her taler vi altså holdbarheden efter at man har pakket kødet ud.

Har du udskåret råt kød liggende, eksempelvis til gullasch, så holder det sig frisk lidt kortere tid, og skal helst anvendes i løbet af 1-2 dage.

Fjerkræ, som kylling og kalkun, holder sig frisk i op til fire dage.

Og kigger vi på kødpålæg, så er det lidt mere forskelligt. Almindeligt kødpålæg holder sig fint i et par dage eller måske fire, men blandt andet spegepølse holder noget længere. Så det er mere individuelt. Kig eventuelt på pakken.

En pakke bacon holder sig i to dage efter åbning af pakken.

Holdbarhed på hakket kød

Når vi taler holdbarhed på hakket kød, så er den altså ret kort.

Her skal du bruge kødet samme dag det er pakket ud, og det gælder eksempelvis hakket kød til frikadeller og hakkebøffer, medister og den slags. Så ikke noget med at lade det ligge i flere dage!

Holdbarhed på nedkølet varm mad

Det sker heldigvis ofte, at man har en god rest varm mad tilbage fra aftensmaden, hvor den stod på bøf stroganoff eller andre spændende retter.

Det er godt at gemme resterne, og så nyde dem til frokost efter aftensmad dagen efter. Og det kan du sagtens gøre.

Faktisk kan nedkølet varm mad sagtens holde sig i et par dage, og ofte også tre dage.

Her skal du dog hurtigt sørge for at stille maden i køleskabet.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at varm mad, som skal gemmes, kun lige damper af, før du sætter den i køleskabet.

- Hvis maden står længe fremme på bordet og lumrer ved stuetemperatur, bliver den en bakteriebombe. Bakterierne stortrives nemlig mellem 20°C og 40°C. I løbet af tre timer kan én bakterie blive til 1000 og efter seks timer til en million!, oplyser styrelsen.

Du bør dele store portioner af  eksempelvis saucer og kødretter op i mindre portioner, så maden bliver kølet hurtigere ned.

Holdbarhed af kød i fryser

Mange smider også kød i fryseren, og her er der selvfølgelig en længere holdbarhed. Men alligevel er der en grænse.

Hakket kød kan som udgangspunkt holde sig nogenlunde frisk i op til fire måneder, mens hele stykker af oksekød har en holdbarhed på op til et år.

Lammekød og magert vildtkød holder sig i op til halvandet år, så der er god til at finde på en god opskrift eller anledning til at spise det.

Almindelige stykker af svinekød holder typisk i op til seks måneder i fryseren.

Holdbarhed på fisk

Fisk har en kortere holdbarhed, og blandt andet rå fisk, fiskefileter, fiskefars og torskerogn skal tilberedes samme dag pakken er åbnet.

Har du tilberedt fisken, ja så kan den holde sig i op til et par dage.

Røgede fisk som makrel, ål, torskerogn eller sild har en holdbarhed på op til en uges tid, hvis fisken er nyrøget.

Drejer det sig om røget laks eller hellefisk er holdbarheden højest tre dage.

Gravad laks kan holde sig i op til et par dage.

I fryserne holder den fede fisk sig i op til et par måneder, mens mager fisk klarer helt op til et halvt år.

Opbevarer du fiskefars i fryseren, skal du regne med en holdbarhed på højest to måneder.

Holdbarhed på fiskekonserves

Du har måske også en dåse makrel i tomat eller dåsetun stående, og de kan holde sig to eller tre dage i køleskabet efter åbning.

Samme holdbarhed på torskerogn og kippers.

Marineret sild og den slags holder sig i op til 10 dage,

Hvis du har åbnet en dåse eller pakke med rejer, kaviar, muslinger eller krabber, så er holdbarheden meget begrænset. De skal nemlig højest opbevares et døgn.

Holdbarhed på agurkesalat, asier og rødbeder

Du har måske undret dig over, at agurkesalat eller syltede rødbeder stadig lugter meget friske efter lang tid i køleskabet, og det er fuldstændig korrekt.

Holdbarheden på syltede varer, der jo indeholder eddike, er meget lang.

Det gælder netop for blandt andet agurkesalat, de syltede rødbeder eller asier, som har en holdbarhed på mindst et halvt år, og typisk stadig sagtens kan spises et år efter åbning.

Holdbarhed på eddike og balsamico

Måske er du også i tvivl om hvor længe eddike og balsamico kan holde sig?

Her er det heldige svar, at det holder utroligt længe.

Det bedste sted at opbevare eddike og balsamico er i et køkkenskab, hvor eddikerne er beskyttet mod sollys. Så de skal altså ikke i køleskabet.

Holdbarheden er stort set lige lang om så flaskerne er åbnet eller ej, og både eddike og balsamico holder sig frisk i flere år.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Susanne Hasman

    maj 25, 2025 at 9:11 am

    Tak for et godt vejledende indlæg om holdbarhed og tak for alle kommentarerne her nedenunder.
    Fælles for kommentarerne er at folk oplever at varerne kan holde sig længere end de generelle vejledninger i indlægget. Siden indlægget blev skrevet er der også kommet mere fokus på "stop spild af mad" og mine oplevelser er også at de nævnte fødevarer sagtens kan holde sig længere end vejledningen. Men spil ikke hasard med dit helbred, når det gælder fisk, skaldyr og kød. Det ville jeg i hvert fald ikke gøre.

    Og nu et spørgsmål: Hvor længe kan soya holde sig og skal det opbevares i køleskabet.

    Svar
  2. Helle S.

    april 02, 2023 at 9:11 pm

    Laktosefri mælk holder virkelig længe efter åben. Især hvis det stort set ikk forlader køleskabet.

    Svar
  3. Søren

    december 21, 2022 at 10:58 pm

    Fløde holdbart kun 3 dage efter åbning? Min erfaring er snarere 3 uger!

    Svar
  4. Ole

    november 04, 2022 at 3:44 am

    Mælk & Fløde, det afhænger meget af dit køleskab, jeg har før haft en Fløde stående i 14 dage efter åbning som ikke fejlede noget, og min Mælk holder sig nemt 7 dage efter åbning.

    Svar
  5. Ole

    november 04, 2022 at 3:42 am

    Vend Æggene på hovedet, gasserne som gør dem dårlige ligger sig i den "tykke" ende, og så kan Æg holde sig 4 MÅNEDER på køl 🙂 Det er altså et rigtig gammelt trick, så det undrer mig at det ikke er kommet med i denne artikel...

    Svar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Forsiden lige nu

mad på 30 minutter
Mad på 30 minutter (lækre retter på en halv time)→ Se opskriften
billede med simpel pastaret
Simpel pastaret - nem mad uden gryde og pande→ Se opskriften
billederesultat for æggewraps med laks og kylling
Æggewraps - skøn opskrift med laks eller kylling→ Se opskriften
billede med creme anglaise med jordbær
Creme Anglaise med jordbær (lækker vaniljecreme)→ Se opskriften
billede med grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat med ærter og majs→ Se opskriften
vegetar kødsovs uden kød
Vegetar kødsovs: En lækker pastasauce uden kød→ Se opskriften
Hyldeblomst
Hyldeblomst - sommerlige opskrifter og fakta→ Se opskriften
torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé
Torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé→ Se opskriften
edamamesalat med tomat og dressing
Simpel edamamesalat med tomat og agurk→ Se opskriften
Billede resultat for jordbær parfait
Jordbær parfait - nem jordbæris uden ismaskine→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her