Pizzamuffins til madpakken på kun en halv time. Så bliver det altså ikke nemmere at lave en lækker snack, der kan spises når som helst.
Pizzamuffins til madpakken smager lige så lækkert, som pizza altid gør med cheddar ost og tomatpure samt masser af oregano. De her er perfekte til at tage med sig på tur, skole eller arbejde.
Da der ikke er gær i dejen, skal de hellere ikke hæve, og dermed er de endnu hurtigere at trylle frem.
I dejen har jeg også tilføjet revet gulerod for at give dem flere vitaminer, man kan også vælge at putte fuldkornsmel i.
Jeg har lavet dem som Margherita, det vil sige bare tomat og ost. Men du kan sagens putte dit eget valgfrie fyld på toppen eller direkte i dejen. Det er helt op til dig. Ligegyldig hvad, er de super lækre.
Opskrift på pizzamuffins til madpakken på 30 minutter
Ingredienser
- 500 gram hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 2 tsk salt
- 1 spsk oregano - stødt
- 2 dl neutral yoghurt
- 2 stk æg
- 2 spsk olivenolie
- 1 dl mælk
- 150 gram gulerødder
- 150 gram cheddarost - revet
- 1 dl tomatpure
Sådan gør du
- Start med at tage en metalmuffinsform og smør den med en smule olie. Tænd nu ovnen på 200 grader almindelig ovn og lad den varme op, imens vi laver dejen.
- I en skål tilføjer du hvedemel, bagepulver, salt og stødt oregano. Bland det sammen. Tag nu gulerødderne og riv dem fint, tilføj dem i en anden skål.
- I skålen med de revne gulerødder tilføjer du også æg, yoghurt, mælk og olivenolie. Bland det godt sammen, tilføj nu cirka halvdelen af den revet cheddarost til dejen og gem resten til senere.
- Hæld nu de tørre ingredienser sammen med de våde. Bland det godt sammen.
- Hæld dejen i muffinsformene. Brug en ske til at smøre hver muffin med en smule tomatpure og fordel nu resten af den revet ost på toppen af hver muffin.
- Drys med lidt ekstra oregano og bag dem i cirka 20 minutter, eller indtil de er gyldne og gennembagte. Lad dem køle en smule ned og server herefter.
Næringsindhold
Tip
Disse pizzamuffins holder sig helt fint i et par dage i køleskabet. Hvis de føles lidt tørre efter et par dage, så kan du varme dem i mikroovnen, det giver dem deres luftige konsistens tilbage.
Se også vores andre pizzaopskrifter: pizzavafler med skinke og ost eller blomkålspizza - sund, lækker pizza med blomkålsbund.

Comments
No Comments