Hjemmelavet pizza med kylling, broccoli og mozzarella er et godt bud på en mættende aftensmad, som hele familien vil synes om.
Prøv en lækker pizza med kylling, broccoli og mozzarella, for det er en skøn pizza, som hele familien vil elske.
Kyllingepizza er nem at lave, hvor du blandt andet hurtigt koger et par stykker kyllingebryst filet i bouillon, hvorefter du kan skille det møre kød med et par gafler.
Det er perfekt som topping på pizza sammen med skiver af broccoli og mozzarella.
De færdigbagte kyllingepizzaer kan serveres med lidt pesto på toppen.
Opskrift på pizza med kylling
Ingredienser
- 1 portion pizzadej se opskrift i linket
- 2 stk. kyllingebryst
- 1 bouillonterning gene høns
- 1 portion pizzasauce se opskrift i linket - eller køb et glas
- 1 broccoli
- 2 pakker mozzarella
- oregano tørret
- Evt. lidt pesto
Sådan gør du
- Lav pizzadej som anvist i linket, og tryl også hurtigt en portion hjemmelavet pizzasauce sammen. Eller et køb et glas i dit lokale supermarked.
- Kyllingebryst soigneres ved at skære fedt og urenheder fra, og derefter kommes kyllingestykkerne i en gryde. Hæld vand ved, så det netop dækker kødet. Smuldr en bouillonterning i. Koges nu ca. 20 minutter.
- Forvarm din ovn til 250 grader varmluft og beklæd to bageplader med bagepapir. Du kan nemlig sagtens bage to kyllingepizzaer ad gangen i ovnen, da du bruger varmluft.
- Skær store buketter af broccolien, og skær dem i tynde skiver på langs.
- De kogte kyllingestykker trækkes fra hinanden ved hjælp af to gafler.
- Rul pizza ud i ønsket størrelse, og smør med pizzasauce. Ikke for meget, da en pizza så nemmere bliver blød end sprød.
- Bræk stykker mozzarella af og fordel på pizzaerne. Fordel også skiver af broccoli sammen med kylling. Kom lidt mere mozzarella på, og drys med lidt tørret oregano.
- Pizza med kylling og broccoli bages nu sprøde i ovnen, og det tager typisk 8-10 minutter. Afhængig af hvor meget din ovn varmer. Fortsæt på samme måde indtil du har bagt det ønskede antal pizzaer.
Næringsindhold
Note
Pizza med kylling og broccoli kan med fordel dryppes med lidt hjemmelavet pesto og pyntes med nogle friske blade rucola.