Indholdsfortegnelse
Laks er nemt at tilberede og passer perfekt til både hverdag og gæster. Her finder du vores bedste opskrifter med laks - fra laks i ovn og på pande til pasta, salater og andre lækre lakseretter.
Du får også nyttige fakta om laks samt gode tips til tilberedning, opbevaring og lækkert tilbehør.
Opskrifter med laks
Laks er nemt at tilberede og kan bruges i alt fra hurtig aftensmad og cremet pasta til salater og festlige retter. Her finder du vores bedste opskrifter med laks - både laks i ovn, på pande, i airfryer og på grill.
Fakta om laks
Laks lever for det meste i floder og vandløb. Dog skal det dertil siges, at laks opdrættes ret intensivt, både her i Skandinavien, men også i mange andre dele af verden.
Faktisk er en meget stor del af laksen i butikkerne fra opdrættede fisk, der blandt andet kommer fra de norske fjorde.
Der er cirka 50 arter, som tilhører den samme slægt som laksen - i blandt denne slægt er eksempelvis ørred.
En laks vejer normalt mellem 1-15 kilo, og den kan blive op til 150 centimeter lang. Laksen lever blandt andet af blæksprutter, insekter, rejer og krebsdyr.
Se også: Teriyaki laks (nem laks med teriyaki og sesam)
Den lyserøde laks
Laksen er populær, og de fleste af os elsker da også den velsmagende fisk med det fine lyserøde kød.
Laksen kan nydes både kold og varm, og det giver dig derfor oceaner af muligheder, når det kommer til tilberedningen af fisken, og den passer perfekt som både forret og hovedret. Og mange elsker også en gravad version af laksen.
Laksen fungerer ydermere også glimrende til en lækker frokost, eller på brunch eller morgenbordet i weekenden (det behøves bestemt ikke kun at være i weekenden).
Laksen høre ind under kategorien fede fisk.
Laks er sundt
Laks indeholder en stor mængde af de sunde fedtsyrer, som blandt andet Omega-3.
Ja, faktisk så er 30% af fedtindholdet i laksen det fedt, som er yderst sundt for dig og dit helbred.
De sunde fedtstoffer, heriblandt omega-3, sørger blandt andet for at din hjerne virker optimalt, og så styrker de samtidig din hukommelse, og forebygger demens.
De styrker også din hjertesundhed, og mindsker blandt andet risikoen for blodpropper. Ydermere kan laksens sunde fedtstoffer også hæmme udviklingen af visse former for kræft.
D-vitamin
Laksen er desuden én af naturens bedste og reneste kilder til D-vitamin, også kaldet solskinsvitaminet.
Dette vitamin er vi typisk i underskud af her i Danmark, fordi at vi ikke får nok sol hele året rundt - normalt optager vi D-vitaminet igennem huden fra solen, som så hjælper kroppen til selv at danne det.
Men uden solen, er dette ikke muligt, og det er derfor nødvendigt for os at indtage det gennem kosten, eller som et ekstra vitamin tilskud.
D-vitamin er vigtigt for knoglesundheden, og vitaminet har ligeledes én af de centrale roller i kroppens produktion af hormoner.
Opbevaring
Frisk laks: Opbevares på køl og bruges inden for 1-2 dage.
Frossen laks: Kan holde sig i fryseren i 3-6 måneder.
Røget laks: Har længere holdbarhed, men opbevares stadig på køl.
Sjove facts
Vild laks svømmer tusindvis af kilometer fra havet op i floder for at gyde, og den dør ofte bagefter.
Norge er verdens største producent af opdrættet laks.
Den orange farve skyldes naturlige pigmenter i kosten, men farven kan variere.
Laks har været spist i århundreder, og den er en klassiker i både nordisk, japansk og moderne køkken.
Debat om opdrættede laks
I begyndelsen af 2025 vakte en fiskehandler i Aarhus opsigt, da han fremadrettet nægtede at sælge opdrættede laks.
Det var indehaveren af P. Clausens Fiskehandel i Aarhus, der stoppede med at lange opdrættede laks over disken.
- Den måde, man opdrætter fisk på, og de præmisser og konsekvenser, der er ved at opdrætte dem, er blevet så store, at jeg ikke kan stå inde for det som fagmand, sagde indehaveren, Jakob Clausen, til TV2 Østjylland.
Ofte stillede spørgsmål
Laks skal typisk have 15-20 minutter ved 180 grader varmluft. Tilberedningstiden afhænger af laksens tykkelse og størrelse, så en hel lakseside kan kræve længere tid.
Laks er saftig og let rosa ved en kernetemperatur på omkring 52-55 grader. Ønskes den helt gennemstegt, kan den tilberedes til cirka 60-63 grader.
Laksen er færdig, når kødet let deler sig i flager ved et forsigtigt tryk med en gaffel. Midten må gerne være saftig og en smule rosa.
Ja, frossen laks kan tilberedes direkte i ovn eller airfryer, men den skal have længere tid. Det bedste og mest ensartede resultat fås dog ved at tø laksen langsomt op i køleskabet først.
Beregn cirka 150-200 gram laks pr. voksen, når den serveres som hovedret. Til børn eller som en del af en buffet er 100-125 gram ofte passende.
Tilberedt laks kan normalt holde sig 2-3 dage i køleskabet. Køl resterne hurtigt ned, opbevar dem i en lukket beholder, og sørg for, at køleskabet højst er 5 grader.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
















Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger disse opskrifter med laks. Hvad synes du om dem?