Se, hvordan du nemt laver lækker laks i Airfryer. Laksen skal ikke have så lang tid, og den bliver både sprød og lækker. Opskrift med tid.
Laks i Airfryer eller Actifry er en både nem og sund måde at tilberede laksen på.
Som altid skal du bede fiskehandleren om at få et stykke laks fra den tykke ende - og ikke halestykket. Og gerne med skind, hvilket også er normalt.
Opskriften er beregnet til fire personer som hovedret, hvor jeg har beregnet 150 gram laks pr. person.
Opskrift på laks i Airfryer
Ingredienser
- 600 gram laks
- 1 stk citron
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk olie
Sådan gør du
- Tjek, at laksestykket er uden ben, og fjern nemt eventuelle fiskeben med en pincet.
- Læg et stykke bagepapir ned i kurven til din Airfryer.
- Læg derefter laksen ned, og spray den med olie. Har du ikke sprayolie, kan laksen blot pensles med olie.
- Krydr med salt og friskkværnet peber. Her har jeg anvendt en peberblanding med fem forskellige slags peber i.
- Start din Airfryer, og laks i Airfryer skal have 12 minutter ved 180 grader med start fra kold. Så er laksen helt perfekt tilberedt.
- Tag laksen op og pres frisk citronsaft over fisken, så er den klar til servering.
Næringsindhold
Tip
Laksen kan blandt andet serveres med spidskål, som du også hurtigt kan tilberede i din Airfryer.
Laks i Actifry
Du kan også nemt lave laks i Actifry.
Her skærer du laksestykket ud i fire lige store stykker, som lægges i din Actifry. Du skal tilberede uden rørearm.
Stegetiden er cirka 15 minutter.
Se også vores opskrifter på:
Pommes frites i Airfryer eller Actifry
Lækker salat med laks og asparges

Marianne
Hvor mange grader skal laksen have?