Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Viden om mad › Guide til airfryer

Guide til airfryer (med de bedste tips og tricks)

guide til airfryer [novashare_inline_content] Viden om mad
Den overskuelige guide tli Airfryer giver gode tips og trick til, hvordan du får mere ud af din varmluftsfriture. Her er det en Philips XXL Airfryer. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 5. maj 2024
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Indhold
  • Guide til Airfryer
  • Airfryer afgiver grim lugt
  • Anvendelse af Airfryer
  • Tilberedning
  • Bagepapir
  • Mindre mængde olie
  • Overfyld ikke kurven
  • Tilberedning
  • Rengøring af airfryer

Meningen med denne overskuelige guide til airfryer er, at du hurtigt kan komme i gang og få glæde ud af din varmluftsfriture.

Airfryeren har for alvor fået plads i de danske køkkener, og den kan bruges til meget mere end blot at lave sprøde pommes frites.

Faktisk kan airfryeren anvendes til tilberedning af de fleste retter, og derfor er det godt at få de grundlæggende ting på plads.

Vær OBS på, at der findes forskellige mærker og modeller, og derfor kan guidens anvisninger variere lidt. Men princippet er dog det samme.

Guide til Airfryer

Når du har pakket din nye airfryer ud, skal du finde et godt sted at have den stående. Regn med at du kommer til at bruge den mere, end du måske tror, så en fast plads til varmluftsfrituren er et klogt sted at starte.

Nogle ting kan afgive en del lugt, herunder selvfølgelig især fisk, så derfor kan det være fordelagtigt at placere airfryeren i nærheden af emhætten. Hvis det er muligt.

Og ellers skal maskinen selvfølgelig stå på et lige og fast underlag, og der skal være god plads omkring den. Så er du klar til at komme i gang.

Airfryer afgiver grim lugt

Når du bruger din airfryer de første par gange, kan det lugte grimt i huset. Så er du advaret.

Lugten minder meget om brændt plastic, og det lugter altså hverken sundt eller godt. Så her vil jeg faktisk foreslå at du holder den lige under en emhætte, så du ikke har lugten ud i hele huset!

Lugten er helt almindelig på den nye maskine, men den forsvinder når du har brugt den 2-3 gange, hvor lugten i hvert fald hos mig forsvandt helt. Lugten betyder ikke noget i forhold til din tilberedning af mad, så du skal ikke være nervøs på den front.

Anvendelse af Airfryer

I denne guide til airfryer kigger vi nu på selve anvendelsen af maskinen. Og helt overordnet er varmluftsfrituren utrolig nem at bruge.

På betjeningspanelet indstiller du nemt både temperatur og tid, og det er vist ikke nødvendigt at skrive så meget om den del.

I forhold til forvarming, så er dette stort set ikke nødvendigt, da airfryeren ret hurtigt opnår den ønskede temperatur. Hvis du alligevel ønsker at maskinen har den rette temperatur, når du kommer madvarerne i den, skal du regne med at opvarmingen tager knap tre minutter.

Grundlæggende består en airfryer ellers af en beholder og en kurv. I blandt andet Phillips XXL-model er der også en fedtfjerner i beholderen.

Og det er den varme og hurtigt cirkulerende luft, der gør det muligt at tilberede maden næsten lige så sprødt som i en friture. Men altså stort set uden al fedtet.

Se også: Hvad må man ikke komme i en airfryer?

Tilberedning

Maden tilberedes direkte i kurven, men du kan også anvende en skål eller fad, der passer ned i kurven. Især selvfølgelig praktisk hvis du skal lave mere flydende mad, som eks. boller i karry eller lignende.

Pommes frites, nuggets i airfryer, forårsruller i airfryer og den slags lægges blot direkte på risten i kurven.

Bagepapir

Du kan sagtens anvende bagepapir i din airfryer, men vær opmærksom!!

Varmen blæses nemlig kraftigt rundt i maskinen, og derfor skal du sørge for at bagepapiret ikke blæses op på varmelegemet, der befinder sig lige over kurven.

Det gør du ved at placere maden solidt på bagepapiret, og ikke have større stykker bagepapir i kurven end nødvendigt!

Se også: Er airfryer billigere i strøm end ovn?

Mindre mængde olie

Den store fordel ved en airfryer er som sagt, at du så at sige kan friturestege uden olie. Eller i hvert fald få samme effekt som i frituren.

Du skal dog alligevel anvende en smule olie, men en omgang pommes frites kan klares med cirka en spiseskefuld olie, så værre er det ikke.

Jeg vil anbefale dig at købe en god olie på sprayflaske, for det er altså det nemmeste.

Og i øvrigt kan du også spraye maden med lidt olie undervejs, hvilket kan øge sprødheden.

Overfyld ikke kurven

Det er vigtigt, at du ikke overfylder kurven når du tilbereder maden i din airfryer.

På kurven er der en en lille streg, hvor du kan se hvor du højst må have maden op til.

Det skyldes, at kurven i brug befinder sig lige under varmelegemet inde i maskinen, og maden må selvfølgelig ikke komme for tæt på varmelegemet.

Vær især opmærksom når du steger en hel kylling i airfryeren eller andre store stykker kød, da kød har det med at trække sig sammen under tilberedningen. Og derfor pludselig bliver højere end da du lagde det i kurven!

Tilberedning

Her følger lige nogle tips og tricks til tilberedningen i en airfryer.

Som sagt skal du ikke overfylde kurven, da det kan gå ud over tilberedningen, og i værste fald ødelægge den sprøde oplevelse.

Vend eller ryst gerne maden rundt 1-2 gange under tilberedningen for, at øge den sprøde effekt i airfryeren. Dette gælder blandt andet når du laver fritter eller forårsruller. Men det gælder faktisk også de fleste andre retter, hvor du simpelthen opnår et bedre resultat ved at vende maden undervejs.

Spray gerne kurven inden du går i gang, så maden ikke hænger fast i den.

Husk at luften cirkulerer meget hurtigt i maskinen, så løse madvarer som eksempelvis små skiver skinke eller ost skal fastgøres til maden. Brug gerne en tandstikker eller lignende, så det ikke flyver rundt i varmluftsfrituren.

Tilbereder du panerede stykker kød, hvilket altid er en succes i airfryeren, skal du sikre dig, at paneringen er trykket godt fast i kødet!

Et godt tip: Skal du tage en skål eller en steg op af kurven, kan du med fordel lave en hank af sølvpapir, som du lægger i bunden af kurven. Fold sølvpapir et par gange, og læg det i.

Fold også hanken ned, så den ikke risikerer at røre varmelegemet under brug, og brug hanken til nemt at tage kød, en kylling eller lignende op.

Du skal i øvrigt aldrig være bange for at se til maden i kurven undervejs. Tag bare lige kurven ud og kig, hvorefter den skubbes tilbage igen.

Det gør ikke noget, så tjek gerne til maden ofte.

Rengøring af airfryer

For at lette rengøringen, kan du med fordel komme en sjat vand i bunden af beholderen, inden du går i gang med madlavningen. Så brænder fedtet sig i hvert fald ikke fast.

Alle dele i airfryeren kan tages ud og kommes i opvaskemaskinen.

Hvis du vasker delene af i hånden, kan du med fordel blot tørre dem i maskinen.

Vask delene grundigt af og kom dem i airfryeren, som derefter blot skal køre tre minutter ved 200 grader. Så er det hele tørt igen.

Husk også med mellemrum at aftørre varmelegemet i airfryeren.

Har du selv flere god råd til brug af airfryer? Så del dem gerne med os andre i kommentarfeltet herunder. Så lægger jeg dem ind i denne guide til airfryer.

Se disse opskrifter til airfryer:

  1. Medister i Airfryer
  2. Brunede kartofler i Airfryer
  3. Nakkefilet i Airfryer
  4. Ribben i airfryer
  5. Oksefilet i airfryer
  6. Ribbensteg
  7. Flæskesteg i airfryer
  8. Chokoladekage i airfryer
  9. Hakkebøffer i airfryer
  10. Bagekartofler i airfryer
  11. Butterdejsbasser i airfryer med creme
  12. Middelhavsfad i airfryer med masser af grøntsager
Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Per Sørensen skriver

    marts 02, 2024 at 1:35 pm

    Hej, jeg har en Profi Cook PC-FR 1239H - 1400W airfryer, hvor jeg har prøvet flere af opskrifterne med meget blandet resultat men generelt er tingene ikke færdigstegt/bagt senest en gulerodskage, hvor toppen var ok men hele bunden var næsten helt ubagt og selv efter yderlig 15 min. var den ikke færdig.
    Skal jeg bare sjusse mig til tiden?

    Besvar
  2. Bodil L. Arnkjær skriver

    februar 19, 2024 at 12:04 pm

    Jeg har en actifreyer, som stort set kun bruges som brødrister. Har svært ved at få mere gang i den. Den larmer - og derfor spørger jeg, om en actifreyer larmer lige så meget?
    Mvh
    Bodil

    Besvar
  3. Ove Holm Nicolaisen skriver

    februar 12, 2024 at 5:20 pm

    Kan man kun bruge fritureolie i en airfryer ?
    Eller er det også ok men en anden olie ?
    Cenlig hilsen Ove

    Besvar
  4. susanne hansen skriver

    februar 03, 2024 at 3:49 pm

    hej
    jeg har en hbo duael easy fryog grill
    jeg ved heller ikke hvad den skal stå på når jeg skal have toast pizza er der en der gider hjælpe MVH Susanne

    Besvar
  5. Lene D Hansen skriver

    januar 10, 2024 at 10:43 pm

    Jeg har ikke brug for opskrifter, men en manual så jeg ved hvad knapper jeg skal trykke på til de forskellig madvare jeg sætter ind og tempertur.

    Vil gerne have en manual på Air Fryer Oven 4013-401274 helst dansk. Har søgt uden held.

    Besvar
  6. Kirsten Carstensen skriver

    november 26, 2023 at 10:08 am

    Tænker meget på at købe en Air Freyr, meen hvilket mærke og hvor mange liter, skal man købe. Er 2 personer. Air Freyr vil jeg bruge til at stege kylling, stege mv i og grøntsager.

    Besvar
  7. Hanne Kiær skriver

    oktober 16, 2023 at 6:31 pm

    Kan man regulerer varmluften, har prøvet feks at riste toast og natchos, disse flyver jo rundt derinde 🥴

    Besvar
  8. Connie Ingrisch skriver

    oktober 01, 2023 at 7:07 pm

    Jeg har lige købt en Air freyer og vil så gerne lave noget med æbler, f.eks. Til kage, kan jeg det?
    Hilsen Connie.

    Besvar
  9. Gertie Lauterbach-Silversparre skriver

    april 15, 2023 at 8:27 am

    Hej Holger.
    Har du nogle erfaringer med airfryerovn? Er i øvrigt meget begejstret for dit overskuelige “ konverteringsskema” fra ovn til airfryer😄
    Mvh Gertie

    Besvar
  10. Rolf Andersen skriver

    april 11, 2023 at 9:53 am

    Jeg synes tit at hvis jeg f.eks skal genopvarmet mad i min airfryer, så kan overfladen godt blive udtørret p.g.a al den varme luft. Hvordan kan jeg forhindrer det ?

    Besvar
  11. Erik skriver

    marts 04, 2023 at 8:47 am

    Hvor stor airfryer vil du anbefale

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      marts 04, 2023 at 10:00 am

      Hej Erik
      Uha, det er jo svært, for det afhænger af mange forhold. Herunder hvor man personer man skal lave mad til - og hvad man vil lave i den.
      Personligt kan jeg sige, at jeg har købt en Philips XL, som jeg synes passer fint til fire personer. Og man kan faktisk have en hel kylling i den.
      Men der findes efterhånden virkelig mange modeller på markedet, så gå efter en airfryer, der passer til dit behov.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  12. helle nielsen skriver

    januar 09, 2023 at 5:33 pm

    hejsa
    er hel ny i airfryer og vil gerne vide om man kan kommer kød og grønsager sammen har kun en skål på 5 liter , syntes ellers at noget af maden kan blive kold eller kan man varme det op igen
    Hilsen Helle venter spændt på svar

    Besvar
  13. Helle skriver

    januar 04, 2023 at 3:33 pm

    Jeg troede ikke at man måtte bruge staniol(sølvpapir) i en Airfryer.

    Besvar
  14. Dorte skriver

    september 27, 2022 at 9:55 pm

    Kan man lave flere ting samtidig i airfryeren? Fx fisk og grøntsager, som jeg ville putte i samme fad i ovnen

    Besvar
  15. Claus Jørgensen skriver

    juli 26, 2022 at 10:13 am

    Jeg havde håbet, at – den ellers udmærkede – guide havde oplyst mere om, hvad en Airfryer ellers kan bruges til. Brød- og kagebagning?? Om fx kylling og pommesfrites kan tilberedes sammen. Om den kan stege panerede rødspætter (og samtidig tilberede pommestrites)? Om den kan opvarme en færdigkøbt færdigret mv. Eller mao: Hvad dur den ikke til??

    Besvar
    • Søren skriver

      august 04, 2022 at 8:06 pm

      Hvis du vil lave fx kylling og fritter på samme tid, kan du med fordel købe en model med to "etager" - fx Actifry 2 in One. Pladsen på øverste plade er dog begrænset - selv i XL-modellen, som jeg har (netop set i Bilka på tilbud til halv pris, dvs 1498 kr.). Actifry Genius-modellerne skiller sig ud ved, at der automatisk røres i "den magiske gryde", så modsat tippet ovenfor er det her ikke nødvendigt at ryste undervejs.

      Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".