Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Fisk › Laks med belugalinser

Laks med belugalinser og spinat

Laks med belugalinser og spinat [novashare_inline_content] Fisk
Laks med belugalinser og spinat er nem aftensmad med cremede linser, porre og citron. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 25. september 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
5 fra 1 stemme
Gå til opskrift

Laks med belugalinser og spinat er nem og mættende aftensmad med porre, citron og en cremet sauce.

Belugalinser passer rigtig godt til laks, fordi de holder formen og giver mere bid end eksempelvis røde linser.

Her har jeg lavet dem med porre, spinat, citron og madlavningsfløde. Det giver en komplet og enkel ret, hvor der ikke er behov for kartofler, ris eller pasta ved siden af.

Laks med belugalinser og spinat

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

5 fra 1 stemme
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 10 minutter min
Tilb. tid: 30 minutter min
Samlet tid: 40 minutter min
Nem opskrift på laks med belugalinser, spinat og porre. Linserne vendes i en cremet sauce med citron og dijonsennep og serveres med laks.
Antal: 4 personer

Ingredienser

Belugalinser
  • 200 g belugalinser
  • 5 dl vand
  • 1 tsk salt
Laks
  • 4 laksefileter (á 150 g)
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
Cremede linser
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 porre
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk timian (tørret, eller 1 spsk friske timianblade)
  • 2,5 dl madlavningsfløde
  • 1 tsk dijonsennep (eller anden sennep)
  • 2 spsk citronsaft (friskpresset + lidt revet citronskal)
  • 150 g spinat (frisk)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Skyl 200 g belugalinser grundigt i koldt vand, og kom dem i en gryde sammen med 5 dl vand.
  2. Bring vandet i kog, skru ned for varmen, og kog linserne ved svag varme i ca. 20 minutter. De skal være møre, men stadig have lidt bid. Tilsæt 1 tsk salt mod slutningen af kogetiden.
  3. Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme. Læg 4 laksefileter i et ovnfast fad, pensl dem med 1 spsk olivenolie, og krydr med salt og friskkværnet peber.
  4. Bag laksen i ovnen i ca. 15 minutter.
  5. Hak 1 løg og 2 fed hvidløg fint. Skyl 1 porre grundigt, og skær den i tynde skiver.
  6. Varm en stor pande eller sauterpande op med 1 spsk olivenolie. Steg løg og porre ved middel varme i ca. fem minutter, uden at de tager nævneværdig farve.
  7. Tilsæt hvidløg og 1 tsk timian, og steg videre i ca. 30 sekunder.
  8. Hæld 2,5 dl madlavningsfløde ved, og rør 1 tsk dijonsennep i. Riv lidt citronskal ned i saucen, og tilsæt 2 spsk citronsaft.
  9. Hæld eventuel vand fra de kogte belugalinser, og vend dem i saucen.
  10. Tilsæt 150 g spinat lidt ad gangen, og lad den falde sammen. Smag til med salt og friskkværnet peber og eventuelt lidt mere citronsaft.
  11. Fordel de cremede belugalinser på fire tallerkener eller små skåle, og læg et stykke laks ovenpå. Du kan med fordel fjerne skindet på laksen inden servering. Læg laksefileterne på siden, og skær skindet fra med en kniv.

Næringsindhold

Kalorier501kcalKulhydrater36gProtein46gFedt19gMættet fedt4gKostfibre12gSukker5g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Derfor er belugalinser gode her

Belugalinser er små sorte linser, der holder formen godt under kogning. Derfor synes jeg, de passer bedre til denne ret end røde linser, som lettere koger ud.

De giver samtidig god fylde og gør retten mættende uden ekstra tilbehør. Du kan læse mere om de forskellige typer linser.

Sådan skal belugalinserne koges

Belugalinserne skal være møre, men stadig have lidt bid. Jeg koger dem i cirka 20 minutter, men begynd gerne at smage på dem efter 18 minutter.

Kogetiden kan variere lidt fra mærke til mærke, og det er bedre at stoppe en smule for tidligt end at koge dem helt bløde.

Laks i ovn

Jeg bruger fire laksefileter á 150 gram og giver dem 15 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme.

Det passer godt til denne størrelse og giver en laks, der stadig er mør og let deler sig i flager.

Du finder flere idéer blandt mine opskrifter med laks.

Citron gør saucen frisk

Citronen er vigtig, fordi syren giver modspil til både laksen og den cremede sauce.

Jeg bruger både lidt fintrevet citronskal og citronsaft. Smag gerne til til sidst, da nogle citroner er mere syrlige end andre.

Madlavningsfløde og konsistens

Jeg bruger 2,5 deciliter madlavningsfløde. Det giver en cremet sauce, der samler linser, porre og spinat uden at blive for tung.

Almindelig fløde kan også bruges, men så bliver retten lidt mere fyldig. Og selvfølgelig mere kalorietung.

Variationer

Spinat kan erstattes med fintsnittet grønkål. Grønkålen skal dog have lidt længere tid på panden, så kom den i før linserne.

Vil du lave en helt anden ret med samme type linser, kan du også prøve min beluga bolognese.

Servering

Jeg serverer retten, som den er. Belugalinserne giver rigeligt med fylde, og sammen med laks, porre og spinat fungerer den fint som et komplet måltid.

Du kan dog servere et stykke godt brød eller en enkel grøn salat ved siden af, hvis du ønsker lidt ekstra.

Ofte stillede spørgsmål

Skal belugalinser udblødes?

Nej. De skal blot skylles grundigt i koldt vand inden kogning.

Hvor længe skal belugalinser koge?

Regn med cirka 20 minutter. De skal være møre, men stadig have lidt bid.

Hvor længe skal laks på 150 gram have i ovnen?

Jeg giver laksefileter på 150 gram 15 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme.

Kan retten laves i forvejen?

Belugalinserne kan godt koges i forvejen. Selve laksen vil jeg dog tilberede lige inden servering.

Kan jeg bruge andre linser?

Grønne linser kan bruges, men jeg foretrækker belugalinser her, fordi de holder formen godt og giver retten den bedste struktur.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Holger Rørby Madsen skriver

    september 25, 2026 at 8:51 am

    5 stars
    Tak fordi du bruger min opskrift på laks med belugalinser. Jeg bliver glad for at høre din mening om retten her.

    Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required