Opskrift på indbagt laks, der pakkes ind i filodej. Laksen lægges med frisk spinat, og pakkerne steges helt sprøde i ovnen i 15 minutter.
Indbagt laks er virkelig lækker mad, der kan anvendes både som forret og hovedret.
Her har jeg lavet en nem opskrift, hvor små stykker laks pakkes ind i filodej sammen med lidt frisk spinat, og blot krydres med salt og peber.
Laksepakkerne skal pensles med æggehvide, og så bliver de ellers knasende sprøde efter turen i ovnen.
Opskriften er til fire personer, hvor hver person får to pakker med laks og spinat.
Opskrift på indbagt laks
Indbagt laks med spinat i filodej på 30 minutter
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
- 8 stykker laks firkanter på ca. 3-4 centimeter hvert led
- 4 plader filodej 40 x 40 cm
- 2 håndfulde spinat frisk og skyllet
- salt og friskkværnet peber
- 3 pasteuriserede æggehvider svarende til to bægre
Sådan gør du
- Klargør laksen. Med en skarp kniv skæres skindet af, og eventuelle ben fjernes. Skær laks i firkanter, der er cirka 3-4 centimeter på hvert led. Det er en passende størrelse til indbagt laks.
- Skyl den friske spinat, og slyng den tør for vand. Nap eventuelle større stilke af. Eller køb en spinat, der allerede er skyllet og slynget.
- Læg et stykke filodej på køkkenbordet - jeg har anvendt stykker, der er 40 centimeter på hvert lad. Pensl filodejen med æggehvide.
- Læg et andet stykke over, og pensl også dette.
- Skær filodejstykket ud i fire kvadrater, der er 20 x 20 centimeter. Læg 3-4 blade spinat på midten, et stykke laks oven på, og krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Læg yderligere 3-4 spinatblade oven på laks.
- Fold så dejen sammen om laksen, så du får en fin pakke.
- Læg laksepakkerne på en bageplade med bagepapir, og pensl dem med æggehvide.
- Bag den indbagte laks i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor de skal have cirka 15 minutter.
Tips
Indbagt laks serveres straks, eventuelt sammen med timiankartofler og en tomatsalat.
Se også mine opskrifter på:
Kom med din kommentar her