En bid chokolade kan blive en helt ny oplevelse, når du er bevidst om, hvordan alle dine sanser bruges. Træn dine sanser med denne simple øvelse.
Træn dine sanser, så du bliver opmærksom på alle sanser, når du spiser - både smagssansen, lugtesansen, synssansen, høresansen og følesansen.
Vi er ofte mere opmærksomme på nogle sanser end andre når vi spiser, hvor særligt smags- og lugtesansen forbindes med mad.
Træn dine sanser med denne simple øvelse og bliv mere bevidst om, hvordan alle dine sanser bruges, når du spiser.
Sådan gør du
Det eneste du skal bruge, er et stykke chokolade. Kan du ikke tåle eller lide chokolade, kan du sagtens bruge andre fødevarer som eksempelvis rosiner, et bolsje, et æble osv.
Find et roligt sted hvor du lave øvelsen uden at blive forstyrret.
Lav øvelsen alene eller sammen med andre. Laver i den flere sammen, så sørg for at give hinanden tid og ro til at registrere egne indtryk, inden i taler sammen. Del gerne jeres oplevelse med hinanden til sidst.
Men husk at smag er individuel, og at I kan have vidt forskellige oplevelser, selvom I smager den samme chokolade. Der er intet rigtigt eller forkert svar. Dit svar er det rigtige for dig.
- Tag et stykke chokolade
- Brug din følesans til at mærke på chokoladen med fingrene. Registrer hvordan chokoladen føles og hvilke forventninger, det giver dig i forhold til at smage chokoladen. Er den ru, glat, kold, varm, fedtet osv.?
- Brug din synssans og se på chokoladen. Læg mærke til hvilke tanker og forventninger, du gør dig i forhold til chokoladen.
- Brug din lugtesans og duft til chokoladen. Forsøg at identificere hvilke aromaer (duftstoffer), du kan dufte.
- Brug din høresans, når du tager en bid af chokoladen. Læg mærke til lyden. Er der et stort knæk, når du tager bidden? Hvordan lyder det, når du tygger?
- Brug følesansen og læg mærke til chokoladens tekstur (konsistens) og hvordan den skifter, mens den tygges og langsom smelter.
- Brug smagssansen og læg mærke til, hvilke grundsmage (sødt, salt, surt, bittert og umami) chokoladen indeholder.
- Prøv at holde dig for næsen og se hvordan smagsoplevelsen ændres, når du lukker af for lugtesansen. Hvordan smager det nu? Hvilke grundsmage kan du finde?
- Slip næsen og læg mærke til, hvordan aromaerne træder frem igen. Læg mærke til hvilke aromaer, der er tilstede. Er det de samme, som da du duftede til chokoladen, inden du tog den i munden?
- Synk chokoladen og læg mærke til eftersmag og mundfølelse i munden. Levede chokoladen op til din forventninger, eller var der noget, der overraskede dig?
Træn dine sanser og bliv hurtigere mæt
Denne øvelse kan også hjælpe dig med at blive mere bevidst om dine madvalg og ikke spise mere, end du behøver.
Når du er opmærksom på alle madens sanseindtryk, mens du spiser, vil dine sanser blive stimuleret og mættet i langt højere grad, end hvis du ikke har fokus på maden.
Når dine sanser stimuleres og mættes, er der god chance for, at du ikke har brug for at spise helt så store mængder for at føle dig mæt.
Nogle enkelte stykker chokolade kan dermed give dig samme følelse, som hvis du spiste større mængder.
Se også disse artikler:
Slankekur – er det vejen frem til en sund livsstil?
Sanser: Derfor smager du med næsen
Chokolade - er det sundt? Viden og fakta om chokolade
Din vurdering
-
Træn dine sanser
Stem her
( stemme)
Comments
No Comments