Madspild – sådan forvandler du spild til spise

Madspild er en af de store klimasyndere. Herhjemme smider vi hver især 47 kg. spiselig mad ud om året. Se hvordan du både kan spare penge og miljøet for spild.

Klimakampen kan virke meget abstrakt og svær at deltage i. Men det er faktisk let at slå sit helt eget slag for klimaet hjemme i ens eget køkken.

Madspild ligger nemlig på en tredjeplads over klimasyndere i verden, og det dækker både over spild i hjemmene og på spisesteder, i kantiner og andre steder.

FN anslår, at en tredjedel af alt spiseligt mad i verden ryger i skraldespanden i stedet for at blive brugt til restemad. Det lyder voldsomt, men når man ser på, hvor ofte skraldespanden skal tømmes derhjemme, virker det realistisk.

Ifølge Landbrug & Fødevarer kyler hver enkelte dansker hele 47 kg. mad ud om året. Og det er mad, der immervæk sagtens kan spises.

Det smider vi ud

Vores middagsrester er det, som først og fremmest ryger i skraldespanden i stedet for at blive brugt dagen efter. Et stykke laks, der er tilbage på fadet, en halv steak eller et par kyllingelår kasseres, selvom det er spiseligt og anvendeligt til retter dagen efter.

Her er Landbrug og Fødevarers statistisk over de fødevarer, der bliver til madspild i stedet for restemad.

Middagsrester med fisk, fjerkræ og kød: 14 procent.
Friske grøntsager: 13 procent.
Brød og kager med datomærkning: 12 procent.
Frisk frugt: 9 procent.
Kartofler og grøntsager, der er bagt, stegt eller kogt: 8 procent.
Mejeriprodukter: 5 procent.
Pålæg af fisk, fjerkræ og kød; 4 procent.
Slik, nødder, rosiner og andre tørprodukter: 4 procent.
Fersk og frossen fisk, fjerkræ og kød: 3 procent.
Brød med pålæg, for eksempel fra madpakker: 3 procent.

Det kan du bruge resterne til

Rester af kylling, kød og fisk topper, når det handler om at kassere spiseligt mad. I stedet for at opfatte det som ubrugelige levninger, kan man kan se dem som muligheder for at peppe madpakke eller næste dags middag op.

Forskellige fisk og kylling kan bruges til at lave en lækker salat med creme fraiche, forårsløg og friske krydderurter.

En omelet med gårsdagens kyllingbryst skåret i tern eller oksebøffen skåret i strimler er også et godt måltid:

Klassisk omelet

Pasta er også ven med proteinresterne. Uanset om det er fed fisk, rødt kød eller fjerkræ, kan det skæres i tern og steges et par minutter med olivenolie, hvidløg, diverse krydderier tilsat en kop hvidvin og vendes med pasta.

Det samme gælder med ris: Skær grøntsager i tern og steg dem med restekød, karry og andre krydderier. Vend risene i kødet på panden og så er aftensmaden i hus.

Du kan også lave en dejlig grøntsagsfond af rester, som du løbende gemmer:

Grøntsagsfond af rester - lækkert, billigt og nemt

Det skal du smide ud

Madspild dækker over alle de fødevarer, vi smider ud, som kan spises. Det er ikke muggent eller råddent, men fuldt ud anvendeligt som næring. Selvom noget ser frisk ud, kan det være skadeligt, så det er vigtigt at skrive disse regler bag øret:

Mad, der er stemplet med ordene ’sidste anvendelsesdato’, skal altid smides ud, hvis det overskrider datoen.

Har maden stemplet med ’holdbarhed efter åbning’ og så et antal dage på, hvor længe maden kan holde sig, når pakken er åbnet, skal det altid overholdes. Også selvom sidste holdbarhedsdato ikke er overskredet.

Til gengæld kan du ofte spise mad, der har overskredet ’Mindst holdbar til’ og ’Bedst før’-datoerne. Her må du lugte og smage dig frem til, om fødevarerne stadig er spiselige.