Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Kager › Kanelstang

Kanelstang med remonce og kagecreme

billede med kanelstang [novashare_inline_content] Kager
En lækker og cremet kanelstang, der har den helt rette smag. Saftig og fyldig, og med denne opskrift er du sikker på, at fyldet aldrig løber ud af kanelstangen. Foto: Holger Rørby Madsen, Mademsverden.dk.
Opdateret: 27. august 2026 Udgivet: 24. februar 2019
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 70 stemmer
Gå til opskrift

Kanelstang med blød gærdej, kagecreme og masser af remonce med brun farin og kanel. Opskriften giver to stænger.

Maizena i remoncen hjælper med at holde fyldet inde under bagningen, og kanelstængerne pyntes til sidst med glasur.

billede med kanelstang

Kanelstang

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 70 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 15 minutter min
Samlet hævetid: 30 minutter min
Samlet tid: 1 time t
Bag en blød kanelstang med remonce, kagecreme og glasur. Nem opskrift på to hjemmebagte kanelstænger, hvor fyldet bliver i kagen.
Antal: 2 stk.
Ret: Kager
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 200 g kærnemælk
  • 350 g hvedemel
  • 40 g sukker
  • 1 tsk kardemomme (strøgen teske, kan udelades)
  • 5 g salt
  • 1 æg
  • 60 g smør (skal være smeltet)
Creme
  • 250 g kagecreme (opskrift i linket og i video)
Remonce
  • 100 g smør (blødt)
  • 100 g brun farin
  • 4 tsk kanel
  • 25 g Maizena
Pensling
  • 1 æg
  • hasselnøddeflager
  • perlesukker
Glasur
  • 100 g flormelis
  • vand

Fremgangsmåde
 

  1. Sæt dejkrog på røremaskinen, og rør 25 g gær ud i 200 g kærnemælk. Bland 350 g hvedemel med 40 g sukker, 1 tsk kardemomme og 5 g salt, og ælt det gradvist ind i dejen sammen med 1 æg og 60 g smør (smeltet).
  2. Ælt 10 minutter ved middel hastighed, og virk derefter dejen op. Se her hvordan du gør det. Lad dejen hvile tildækket på køkkenbordet i ca. 15 minutter.
  3. Imens laver du 250 g kagecreme til din kanelstang som anvist i linket. Remonce til kanelstang røres ligeledes sammen af 100 g smør, 100 g brun farin, 4 tsk kanel og 25 g Maizena. 1 æg piskes sammen til pensling.
  4. Du kan også bruge en cremepulver, som røres sammen som anvist på pakken.
  5. Tag dejen ud på et meldrysset bord og del den i to lige store stykker.
  6. Rul den ene halvdel ud til en firkant på ca. 30 x 25 centimeter. Smør et lag kagecreme på.
  7. Nederst mod dig selv lægges en bane remonce.
  8. Rul nu dejen sammen som til en roulade, og buk enderne forsigtigt ind under dejen, så der er helt lukket til. Sæt rouladen på en bageplade med bagepapir, men sæt den i den ene side, så der er plads til to styks kanelstang. Eller bag hver kanelstang i en aflang alubakke som mange bagere plejer at gøre det. Hvis du anvender alubakker, kan du med fordel varme formene igennem i ovnen først. Så undgår du, at bunden kan fremstå ubagt.
  9. Med en saks klipper du nu skråt ned i rouladen med cirka halvanden centimeters afstand, og lægger hvert snit skiftesvis til højre og venstre. Gør det samme med den anden kanelstang. Du kan se hvordan jeg gør det i videoen.
  10. Pensl kanelstængerne grundigt med æg, og drys med hasselnøddeflager og perlesukker. Lad dem hvile 10-15 minutter.
  11. Forvarm ovnen til 220 grader over- og undervarme.
  12. Bag kanelstængerne i cirka 15 minutter på næstnederste rille, eller indtil de ser færdigbagte ud. Som du kan se på billedet. Måske skal de have 17-18 minutter - det afhænger af varmen i din ovn. Glasur laves af 100 g flormelis og lidt vand.

Dine noter

Klik her for at tilføje dine egne noter.

Næringsindhold

Kalorier2120kcalKulhydrater285gProtein34gFedt97gMættet fedt58gFlerumættet fedt5gEnkelumættet fedt22gTransfedt3gKolesterol336mgNatrium1782mgKalium563mgKostfibre8gSukker135gVitamin A2393IUVitamin C1mgCalcium234mgJern10mg
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video til opskriften

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Sådan får du en god kanelstang

Ælt dejen grundigt, så den bliver glat og smidig. Undgå samtidig at tilsætte mere mel end nødvendigt, da dejen gerne må være forholdsvis blød.

Kagecremen skal være afkølet, inden den fordeles på dejen.

Hold også øje med stængerne mod slutningen af bagetiden. Ovne varmer forskelligt, så farven er en bedre indikator end uret alene.

Sådan holder du remoncen inde

Maizena røres direkte sammen med smør, brun farin og kanel. Majsstivelsen binder noget af det smeltede fyld under bagningen, så mindre remonce løber ud.

Sørg samtidig for at bukke enderne ind under dejrullen og lægge samlingen nedad.

Brug blødt smør til remoncen, men ikke smeltet smør.

Sådan klipper du kanelstangen

Når dejrullen er formet, klipper du skråt ned i den med cirka 1,5 centimeters mellemrum uden at klippe helt igennem.

Læg derefter stykkerne skiftevis mod højre og venstre. Så bliver creme og remonce synlige, og stangen får det klassiske mønster.

Kagecreme og variationer

Du kan bruge hjemmelavet kagecreme med vanilje eller en færdig creme, der tilberedes efter anvisningen på pakken.

Cremen skal være forholdsvis fast og afkølet, før den kommer på dejen.

Kagecremen kan også udelades. Så får du en mere enkel kanelstang, hvor remoncen får lov at fylde mere i smagen.

Hasselnøddeflager kan erstattes med mandelflager eller helt udelades.

Kan kanelstang laves dagen før?

Ja. Den færdigbagte kanelstang kan bages dagen før og opbevares godt tildækket.

Vent eventuelt med glasuren til kort før servering, og lun stangen let i ovnen.

Du kan også forme kanelstængerne og lade dem hæve på køl natten over. Brug da mindre gær, og tag dem ud af køleskabet cirka 30 minutter før bagning.

Opbevaring og frysning

Kanelstang smager bedst friskbagt, men kan opbevares tildækket til dagen efter.

Den kan også fryses. Frys helst stangen uden glasur i en tæt frysepose eller beholder.

Efter optøning kan den lunes kort i ovnen og derefter pyntes med frisk glasur.

Er du glad for kanelbagværk, kan du også prøve bløde kanelsnegle eller hjemmebagte kanelgifler.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er remonce?

Remonce er et fyld af smør og sukker. Her bruges brun farin og kanel samt Maizena til at binde fyldet.

Hvorfor skal der Maizena i remoncen?

Maizena hjælper med at holde på det smeltede fyld, så mindre remonce løber ud under bagningen.

Skal Maizena opløses først?

Nej. Det røres direkte sammen med smør, brun farin og kanel.

Kan man bruge færdig kagecreme?

Ja. Brug en fast kagecreme, og lad den være afkølet, inden den fordeles på dejen.

Kan kanelstangen laves uden creme?

Ja. Kagecremen kan udelades, og stangen bages ellers efter samme princip.

Kan kanelstang laves dagen før?

Ja. Bag den dagen før, opbevar den tildækket, og vent eventuelt med glasuren til servering.

Kan kanelstang fryses?

Ja. Frys den helst uden glasur, og pynt den efter optøning.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Kommentarer Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Susanne skriver

    november 27, 2024 at 7:35 pm

    Den opskrift lyder meget lækker! Tror du kanelstangen kan samles dagen før og sættes på køl, men først bages dagen efter? Den skal nemlig bruges om morgenen.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 27, 2024 at 7:41 pm

      Hej Susanne
      Altså som koldhævet kanelstang? Ja, det kan du sagtens, men sæt mængden af gær lidt ned, og tag den ud af køleskabet en halv time før bagning.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  2. Charlotte Gudmand skriver

    september 10, 2024 at 5:40 pm

    Hej
    Jeg har bagt kagen flere gang. Selvom jeg følger opskriften, er min dej nærmest flydende og umulig at virke op. Først når jeg har tilsat mere mel, kan jeg arbejde med den. Men den smager godt

    Besvar
  3. Lissi Rasmussen skriver

    marts 04, 2024 at 3:07 pm

    Tak for mange gode opskrifter, men i stedet for at veje mælk syntes jeg det var bedre der stod liter eller deciliter. Du har før omtalt det vil blive lavet om. Mvh. Lissi

    Besvar
  4. Pia Hardt Matschafsky skriver

    marts 02, 2024 at 2:55 pm

    Kære Holger
    Du skriver i din opskrift på Kanelstang med creme og remonce at der kan kommes majsstivelse i remoncen så den ikke flyder ud når den bages. Hvordan det? skal majsstivelsen opløses i noget eller kommes direkte i remoncen?

    Vh Pia

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      marts 02, 2024 at 3:01 pm

      Hej Pia
      Du rører bare majsstivelsen (Maizena) direkte i remoncen. Den skal ikke opløses først 🙂
      God bagelyst - det bliver godt.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  5. Janne skriver

    august 17, 2023 at 12:48 pm

    Jeg vil gerne bage dine kanelstænger hvem forhandler foliebakkerne, jeg kan ikke finde dem nogle steder på forhånd tak. Venlig hilsen Janne

    Besvar
    • Charlotte Gudmand skriver

      september 10, 2024 at 5:42 pm

      De har dem i Netto ved Stanniol, fryseposer osv😊

      Besvar
  6. Marc skriver

    juli 29, 2023 at 11:53 pm

    Hvis man vil lave den i en bredere/større aluform for at få en større kage. Hvordan vil du gribe det an i stedet for at lave rouladen?

    Besvar
  7. Pia skriver

    april 17, 2023 at 1:39 pm

    Jeg ville bruge dr øetkers kagecreme,den er fast og god til bagning og uden mælkeprodukter 👍🙂 (det er for de dovne 😁🙈

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      april 17, 2023 at 3:59 pm

      Hej Pia
      Man må gerne være lidt doven 🙂
      Det bliver stadig en rigtig god kanelstang.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  8. Karin skriver

    marts 05, 2023 at 9:16 am

    Super fantastisk kanelstænger. 😋

    Besvar
  9. Jette skriver

    marts 14, 2021 at 11:09 am

    Måske weekendens projekt 😊

    Besvar
  10. Stefan skriver

    marts 14, 2021 at 11:09 am

    Den skal prøves

    Besvar
  11. Isa eltong skriver

    januar 25, 2021 at 9:42 pm

    Hej. Jeg leder efter opskriften på verdens bedste kanelstang. Hvor er den blevet af. Den var nemlig den bedste og nemmeste. Mvh isa

    Besvar
  12. Gudrun skriver

    april 16, 2019 at 3:22 pm

    Hej. Kan man gøre din kanelstang helt klar, rullet til roulade - putte den i køleskabet og så bage den dagen efter? 🤔 Tak for mange gode opskrifter

    Besvar
  13. Else skriver

    februar 26, 2019 at 6:56 pm

    Hej .
    Kan den fryses?

    Besvar
    • Madensverden.dk skriver

      februar 27, 2019 at 9:52 am

      Hej Else
      Det kan den sagtens - men vent så med glasuren til den skal spises 🙂
      Bedste hilsner
      Holger

      Besvar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Ugens madplan uge 34

Ny madplan

Uge34
MTOTFLS

Ugens aktuelle madplan

Ugens madplan uge 34

Ugens madplan byder på skøn sensommermad med årstidens grøntsager. Du får lækker aftensmad hver dag med madplanen for uge 34 her.

✓ 7 retter✓ Varieret aftensmad✓ Gratis

Se ugens madplan →

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required