Kanelkage er en nem kage med kanel, der bages i bradepande. Her er opskriften på den skønne kage med kanel, som mormor lavede den.
Kanelkage er en af mine favoritter, for jeg er vild med både kanel og kager, så det er en ret god kombination.
Kagen er nem at bage, og dejen røres sammen på få minutter. Dog er det vigtigt, at den brune farin piskes grundigt med æg.
Du kan med fordel tilsætte en smule allehånde eller stødte nelliker. Det giver en mere krydret kanelkage, og det synes jeg er lækker.
Brug en kvart teske allehånde og nelliker - eller lav kagen helt uden, hvis du ønsker den klassiske kanelkage.
Opskriften er til 4-6 personer.
Opskrift på kanelkage i bradepande
Mormors kanelkage i bradepande
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
- 200 gram brun farin
- 2 æg
- 100 gram hvedemel
- 15 gram kanel
- 5 gram vaniljesukker
- 1 teske bagepulver
- 1 nip salt
- 100 gram smør
- 1 nip allehånde og nelliker - kan udelades
Sådan gør du
- Brun farin vejes af i en skål og de to æg kommes i. Pisk det luftigt med en håndpisker, og det tager 3-4 minutter. Det er vigtigt, at at få pisket æg og farin godt sammen.
- I en anden skål vejes hvedemel af sammen med kanel, vaniljesukker, bagepulver og salt. Vend det sammen. Du kan også tilsætte en smule allehånde og nelliker.
- Sigt det ned i sukker- og æggemassen, og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber. Jeg plejer at anvende dejskraberen til formålet, fordi får dejen godt med.
- Smelt smør i en kasserolle eller i mikrobølgeovnen.
- Vend smørret ind i dejen, og sørg for at få alle melklumper vendt ud i kanelkagedejen, men uden at slå for meget luft ud af den.
- Beklæd en form på cirka 18 x 24 centimeter med bagepapir, og hæld dejen i.
- Bag kanelkagen i en forvarmet ovn ved 185 grader varmluft, hvor den skal have cirka 18 minutter.
- Tag kagen ud og lad den køle af.
- Rør flormelis sammen med lidt pasteuriseret æggehvide eller varmt vand, og dæk kanelkagen med glasur. Riv lidt chokolade og læg det over.
Tips
Når glasuren er stivnet, er den lækre kanelkage klar til servering, hvor du skærer den ud i firkanter.
Se også kager opskrifter med kanel: