Få min opskrift på italiensk kyllingefad, der er nem omgang mad i fad. Her steges kyllingestykker med grøntsager i ovn, og serveres med pasta.
Italiensk kyllingefad er en utrolig nem aftensmad med masser af smag.
Hele retten laves i et fad, og du skal ikke bruge pande eller gryde til denne del. Du samler blot alle ingredienser i fadet, og steger det i ovnen.
Du skal bruge en gryde til kogning af pasta, men ellers er det blot at sætte den italiensk inspirerede ret på bordet. Den vækker altid lykke.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på italiensk kyllingefad
Ingredienser
- 500 gram kyllingebryst hvert stykke delt i fire stykker
- 4 blommetomater delt i kvarte
- 4 stængler bladselleri i skiver
- 1 rød peberfrugt i grove tern
- 6 spiseskefulde olivenolie
- 2 spiseskefulde balsamico
- 1 teskefuld oregano tørret
- 5 skiver parmaskinke
- 1 citron lidt friskpresset citronsaft
- salt og friskkværnet peber
- 1 håndfuld rucola til pynt
- 500 g pasta
Sådan gør du
- Tænd din ovn på 180 grader varmluft.
- Smør et ildfast fad med lidt olivenolie.
- Skær hvert stykke kyllingebryst ud i 3-4 stykker, og fordel dem i fadet sammen med blommetomater, bladselleri og peberfrugt.
- Kom olivenolie over sammen med balsamico og oregano, og krydr med salt og friskkværnet peber.
- Italiensk kyllingefad skal nu have 25 minutter i ovnen.
- Tag så fadet ud. Skær parmaskiverne over i halve, og fordel skinken rundt om i fadet.
- Dryp lidt citronsaft over, og giv fadet 10 minutter mere i ovnen - stadig ved 180 grader varmluft. Imens koger du pasta.
- Tag det italienske kyllingefad ud, og pynt med lidt frisk rucola.
Se video til opskrift
Næringsindhold
Noter
Italiensk kyllingefad serveres straks sammen med pasta og evt. et stykke ciabattabrød.
Se flere lækre madopskrifter:
Fad med kylling, ovnbagte kartofler og champignon flødesovs
Kyllingefilet med italiensk fyld, citronkartofler og rødvinssauce
Italiensk kødgryde med himmelsk sauce