Grillet whiskykylling er en nem måde at lave en eminent ret på. Svampe og spinat lægges i et fad med whisky og en hel kylling ovenpå.
Grillet whiskykylling er en ret, som ikke behøver meget tilbehør. Her er både kød, kartofler, grøntsager og sovs i et og samme fad.
Whiskyen giver en skøn smag sammen med trøffelolie, og alt i alt er det en ret, som de fleste vil elske.
Når først du har skåret kartofler og svampe ud, og placeret det hele på fadet, kan retten passe sig selv i grillen den tid, det tager at grille den færdig.
Prøv også en af disse retter:
Opskrift på grillet whiskykylling med svampe
Ingredienser
- 1 kylling 1650 gram
- ½ l fløde
- 150 gram spinat øko
- 200 gram champignon i kvarte
- 2 solohvidløg halveret i tynde skiver
- 1 sjat balsamico m. trøffel
- flagesalt
- peber
- 100 gram smør
- 6 spsk whisky
- 1 citron øko
- 600 gram kartofler små, i både
Sådan gør du
- Bland smør med 2 spsk wisky og lidt flagesalt.
- Kom spinat, svampe og hvidløg i et ildfast fad. Hæld 4 spsk whisky henover, derefter fløde og cremet balsamico med trøffel.
- Læg kyllingen ovenpå, og kom en citron ind i den. Lav en lomme på hver bryst under skinnet, hvor alt whiskysmørret skubbes ind i.
- Skær kartofler i både, og fordel kartoffelbåde omkring kyllingen og drys godt med salt.
- Sæt den i i grillen på 200 grader i en time og 20 minutter.
- Lige inden servering fordeles en frisk håndfuld spinat i fadet.
Serveringstip
Da det er en ret, som rummer det hele, behøver du ikke det store tilbehør.
En sprød salat klæder rettens intense smag, prøv for eksempel en melonsalat med friske ærter eller en spidskålssalat med broccoli og pinjekerner.
Poul Erik Amoroee
Kaere Holger, jeg sidder 15.000 Km vaek fra Danmark og ser paa dine opskripter, kan det vaere muligt at faa dine opskripter i engelske? Vi har en farm i Filipinskerne og vi vil proeve at faa aendret deres smag for mad......