Fyldte squash med oksekød er en virkelig smagfuld og lækker ret med inspiration fra det italienske køkken.
Retten er rimelig nem at lave, og her jeg anvendt to mindre squash i den størrelse, som man normalt køber i supermarkedet. Jeg laver dem gerne uden ost, men du kan sagtens drysse lidt parmesan over inden de bages i ovnen.
Bemærk: Opskriften er beregnet til 2 personer med to halve squash til hver. Men du kan nemt gange opskriften op, og hvis ikke I er meget sultne, er en halv formentlig nok til hver person.
Indhold

Fyldte squash i ovn - nem opskrift
Ingredienser
- 200 g hakket oksekød - med max. 10% fedt
- olivenolie - til stegning
- 1 lille løg - hakket
- 3 fed hvidløg - hakket
- 1 stængel bladselleri - i små tern
- 1 tsk oregano - tørret
- 100 g tomatpassata - eller hakkede tomater, måske lidt mere
- 4 soltørrede tomater - i olie i glas, hakket
- citronsaft - friskpresset
- salt og friskkværnet peber
- 2 squash
- parmesan - kan udelades
Fremgangsmåde
- Start med at brune det hakkede oksekød i en pande, og tilsæt derefter lidt olivenolie, løg og hvidløg. Men uden løget tager farve.
- Kom også hakket bladselleri ved sammen med oregano, ca. 100 gram tomatpassata og 4 soltørrede tomater, der er hakket. Brug de soltørrede tomater i olie, der købes på glas.
- Lad det simre et par minutter og smag til med lidt friskpresset citronsaft, salt og peber.
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Squash halveres og udhules. Brug en teske og fjerne den bløde del med kernerne, men pas på du ikke tager for meget! Lægges i i et ildfast fad.
- Fordel fyldet i de udhulede squash. Er du vild med ost, kan du nu drysse lidt parmesan over. Du kan også dryppe lidt olivenolie over.
- Bag de fyldte squash ved 180 grader varmluft, hvor de skal have ca. 25 minutter.
Næringsindhold
Få tilsendt opskriften på mail
Servering
De fyldte squash med oksekød serveres straks. Tilbehør kan være en lækker pastasalat, en mættende salat eller andet godt. Velbekomme.
Flere inspirerende opskrifter:
Squashfrikadeller
Fyldt spidskål med oksekød
Squashruller
Squashlasagne
Farserede peberfrugter - nem opskrift
Farseret blomkål
FAQ
Du kan sagtens fryse fyldte squash, men selve squashen bliver mere blød efter en tur i fryseren. Fyldet kan fryses uden problemer.
De fyldte squash har en holdbarhed på køl i op til et par dage. Husk at få dem rimelig hurtigt op køl.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Holger Rørby Madsen
Tak fordi du bruger opskriften og kom gerne med din mening om den her.