Fetaost - fakta og viden om grækernes salte ost

Fetaost kan forvandle en salat, den kan bruges i dip, i varme retter. Osten er nærmest uundværlig. Læs om den græske ost med de mange fans.

Fetaost har eksisteret i flere tusind år. Det ved vi, fordi osten bliver omtalt i den berømte Odysseen af Homer.

Her ankommer helte Odysseus til en ø, hvor de uhyggelige enøjede kykloper bor. I en af kyklopernes huler er der stakke af ost, fetaost.

Odysseen blev skrevet for næsten 3.000 år siden, så den ost vi spiser i dag, er altså en historisk spise.

Feta er sammen med halloumi Grækenlands mest berømte oste, og de minder en del om hinanden. Halloumi er dog mere fast i konsistensen.

Men hvad er feta egentlig for en ost? Og hvordan bliver den produceret? Det kan du læse om her.

Sådan smager og produceres fetaost

Feta er en halvfast, salt ost, der laves af fåremælk eller af en blanding af fåre- og gedemælk. Smagen er salt og lettere skarp.

Kun producenter der bor på det græske fastland og på øen Lebos, må bruge betegnelsen feta om deres ost - uanset om produktionsmetoden er den samme. Det blev besluttet af EU-domstolen i 2005.

Produktionen foregår i store træk ved at opvarme pasteuriseret fåremælk til 30 grader og så tilsætte løbe og mælkesyrekultur . En halv time efter har massen samlet sig til en meget blød ost.

Denne ost skæres i store blokke og placeres på ostelærred, så væsken kan sive ud og osten blive mere fast. Det tager op til 18 timer. I løbet af den tid vendes osten løbende.

Til sidst er osten så fast, at man kan skære den i mindre blokke. Disse lagres i saltlage i tre måneder, og så er de klar til at blive spist.

Næringsindhold og fedtprocent

En typisk fetaost har en fedtprocent på 40-45 ligesom vores Danbo-ost. Men det er muligt at få en, der er oppe på 60 procent og nede på 30 procent.

Den har et højt indhold af kalk, kalium, folat og A-vitamin. Og så er den en god kilde til proteiner.

Her ses energifordelingen i 100 gram feta med en fedtprocent på 40 (Kilde: Frida Fooddata.dk)

Energi: 255 kalorier.

Kulhydrater: 1,5 gram.

Proteiner: 19,4 gram.

Fedt: 19,2 gram.

Anvendelse og opskrifter

Den klassiske græske salat kender vi næsten alle: Modne tomater, løgringe, oliven, agurketern og fetaost enten i en blok oven på salaten eller i tern.

Men feta er også god til varme retter, fordi den ikke flyder helt ud, når den opvarmes. Den kan for eksempel bruges i farsbrød, i brød og som fyld i koteletter og kyllingebryst, som du ser nedenfor.

Det er også en dejlig ost at bruge i dip, da osten bliver cremet, når den blendes.

Her får du 6 gode opskrifter, hvor fetaost indgår:

1. Rosenkålssalat med feta og tørrede tranebær
2. Butterdejspizza med kartofler, feta og bacon
3. Fetakartofler med persille, feta og hvidløg
4. Bulgursalat med eller uden feta ost
5. Kylling med feta og basilikum bagt i ovn
6. Stegt blomkål med citron, oliven og feta

Opbevaring og holdbarhed

Feta kan holde sig i køleskabet en måned eller mere, når du ikke har åbnet kartonen. Har du først åbnet den, kan den holde sig i fem-seks dage.

Den kan ikke fryses ned, da konsistensen bliver ødelagt under frost.

Kilder: Culturecheesemag.com, arla.dk og DTU Fødevareinstituttets fooddata.dk.