Proteiner er livsnรธdvendige byggesten for vores krop og findes bรฅde i animalske og vegetabilske fรธdevarer. Lรฆs mere her.
Proteiner kaldes ogsรฅ for kroppens byggesten, da de blandt andet bruges til at opbygge kroppens celler, vรฆv, hormoner, antistoffer og enzymer.
Proteiner er dermed et vigtigt nรฆringsstof, der findes i vores mad, pรฅ samme mรฅde som kulhydrater og fedt.
Hvad er proteiner?
Proteiner er opbygget af aminosyrer. Aminosyrer er smรฅ kvรฆlstofholdige forbindelser, som sammensรฆttes i lange kรฆder og folder sig i forskellige strukturer.
Nogle af disse aminosyrer kan kroppen selv danne, mens andre ikke kan dannes af kroppen og derfor skal tilfรธres via den mad, vi spiser.
Essentielle og ikke-essentielle aminosyrer
De aminosyrer vi ikke selv kan danne, men har brug for, kaldes ogsรฅ for essentielle aminosyrer. De er vigtige for, at kroppen kan fungere og derfor essentielle at indtage via vores kost.
Tilsvarende kaldes de aminosyrer kroppen selv kan danne for ikke-essentielle aminosyrer. De er stadig vigtige for kroppens funktioner, men vi behรธver altsรฅ ikke indtage dem via vores kost.
Her kan du se en liste over de livsnรธdvendige essentielle aminosyrer, der skal indtages via den mad, vi spiser:
Essentielle aminosyrer:
Fenylalanin
Isoleucin
Lysin
Leucin
Methionin
Threonin
Valin
Tryptophan
Histidin (kun for bรธrn og kronisk nyresyge)
Hvor findes proteiner?
Proteiner findes sรฆrligt i animalske produkter som kรธd, fisk og skaldyr, fjerkrรฆ, mejeriprodukter og รฆg.
Men der er ogsรฅ proteiner i vegetabilske fรธdevarer som bรฆlgfrugter, linser, bรธnner og nรธdder.
Der er desuden kommet mange vegetabilske produkter pรฅ markedet som for eksempel tofu, tempeh, halloumi og plantefars, der er rige pรฅ protein.
Animalske og vegetabilske proteiner
Der er forskel pรฅ kvaliteten af de proteiner, der kommer fra henholdsvis animalske og vegetabilske kilder. Det skyldes, at de er opbygget af forskellige aminosyrer og dermed har forskellig aminosyresammensรฆtning.
Generelt set, har de animalske proteinkilder den bedste sammensรฆtning af de essentielle aminosyrer for den menneskelige krop.
Det betyder dog ikke, at du ikke kan fรฅ dรฆkket kroppens behov for essentielle aminosyrer ved en vegetarisk kost.
Proteiner fra vegetabilske fรธdevarer kan nemlig sammensรฆttes sรฅledes, at de supplerer hinanden, og du dermed fรฅr de livsnรธdvendige aminosyrer.
Det krรฆver dog kendskab til, hvilke fรธdevarer der komplimenterer hinandens aminosyrer bedst. Pรฅ Fรธdevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, kan du finde rรฅd til vegetarer og veganere i forhold til, hvordan du fรฅr dรฆkket dit behov for protein.
Sรฅ mange proteiner bรธr du spise
Ifรธlge de officielle nรฆringsstofanbefalinger anbefales det, at 10-20% af vores energi kommer fra proteiner. Dette er den generelle anbefaling for bรธrn og voksne indtil 64 รฅr.
For voksne fra 65 รฅr anbefales en lidt hรธjere mรฆngde protein, nemlig 15-20%.
Som รฆldre har vi brug for lidt mere protein, da vi ofte bevรฆger os mindre, og har knap sรฅ stor appetit. Nรฅr man generelt spiser mindre, fรฅr man mindre protein og risikerer derfor at fรฅ for lidt protein til at kunne vedligeholde sin muskelmasse.
Undersรธgelser viser, at langt de fleste danskere fรฅr nok protein gennem deres kost.
Er du derimod trรฆningsentusiast, eller gรฅr du med et รธnske om at gรฅ ned i vรฆgt, sรฅ bรธr protein fylde en stรธrre del i din daglige kost. Netop hvor meget protein sรฅ bรธr fylde kan vรฆre lidt af en jungle, og du kan med fordel sรธge inspiration eller kendskab i en guide til hvor meget protein du har brug for.
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2012
Er protein slankende?
Der har udbredt sig en generel tendens om, at jo mere protein jo bedre. Det er dog en sandhed med modifikationer.
Indtager du mere protein end kroppen har brug for, sรฅ bliver det omdannet til ekstra energi (kalorier) til kroppen.
1 gram protein indeholder 17 kJ eller 4 kcal. Det er samme mรฆngde som 1 gram kulhydrat, men kun halvt sรฅ meget som i fedt.
Protein kan รธge fรธlelsen af mรฆthed og pรฅ denne mรฅde vรฆre gavnlig i forbindelse med vรฆgttab.
Det er dog ikke proteinerne i sig selv, der er slankende. Vil du tabe dig, krรฆver det et kalorieunderskud og altsรฅ ikke, at du indtager et specifikt nรฆringsstof.
Kilder: Fรธdevarestyrelsen, DTU Fรธdevareinstituttet, Nordic Nutrition Recommendations 2012.
Fรฅ mere viden om fรธdevarer her:
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat pรฅ Madens Verdens kogebรธger
- Adgang til den populรฆre favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemรฆrk: Ingen bindingsperiode
Ole
Det med kalorie underskud for at tabe sig, er ogsรฅ en halv sandhed, det er kulhydraterne som er problemet, da alt ubrugt kulhydrat bliver lagret som fedt, det gรธr fedt i sig selv ikke, deraf kost former som, Keto, LCHF, Paleo, der kan der vรฆre en tendens til at man spiser flere kalorier, men man taber sig alligevel, da det er dรฉt kroppen har brug for, den har IKKE brug for kulhydrater, det er forfรฆrdelig myte!!!