Her får du en lækker opskrift på baconsalat. Det er en hurtig og velsmagende salat med bacon, peberfrugt, spidskål og majs. God som tilbehør.
Baconsalat er en virkelig lækker salat, der laves med bacon, løg, peberfrugt, majs og spidskål.
Baconsalaten er god som tilbehør til mange retter, og jeg bruger den blandt andet til spareribs.
Mængden af bacon kan du selv bestemme, men omkring 200 gram passer fint, hvor baconen heller ikke bliver alt for dominerende i salaten.
Brug købte bacontern - eller skær selv tern ud af et stykke tørsaltet bacon. Det sidste er det bedste.
Opskriften er beregnet til fire personer, og du kan også se video med fremgangsmåde.
Opskrift på baconsalat
Ingredienser
- 200 gram bacon i tern
- Lidt olie til stegning
- 1 stort rødløg finthakket
- 1 rød peberfrugt i små tern
- 300 gram majs
- 0,5 lille spidskål fintsnittet
- 1 potte persille
- salt og friskkværnet peber
- 0,5 citron friskpresset citronsaft
Sådan gør du
- Bacon skæres i tern. Du kan også købe færdige bacontern, men jeg synes en tørsaltet bacon er bedst.
- Steg baconternene sprøde på en pande. Der kan evt. tilsættes lidt olie, men det afhænger af hvor meget fedt baconen smider. Se fremgangsmåde i min video,.
- Tilsæt et finthakket rødløg, og lad det kort sautere med.
- Kom peberfrugt ved sammen med majs, og lad det sautere lidt mere.
- Derefter tilsættes snittet spidskål, og din baconsalat steges et par minutter mere ved middel varme. Pres også lidt citronsaft over.
- Vend haket persille i, og smag til med salt og friskkværnet peber.
Se video til opskrift
Noter
Den færdige baconsalat serveres straks, og den fremragende til blandt andet spareribs.
Se flere lækre opskrifter med bacon:
Bag den legendariske hindbærsnittetærte
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.