Her får du min opskrift på baconsvøbt broccoli. Det er broccoli med bacon, som nemt bages i ovnen, og du kan bruge den som lækkert tilbehør.
Baconsvøbt broccoli er lækkert tilbehør, der samtidig er meget nem at lave i ovnen.
Her får du broccoli med bacon, der passer super godt som tilbehør til mange retter, og så er det en gylden chance for, at lokke broccoli i dem, der ellers ikke er så vilde med denne sunde grøntsag.
Du kan se fremgangsmåde i min video, og opskriften er beregnet til fire personer med to stykker til hver. Mængden afhænger selvfølgelig af, hvad du ellers serverer som tilbehør. Så måske skal der mere til.
Opskrift på baconsvøbt broccoli
Baconsvøbt broccoli
Ingredienser
- 1 broccoli - du skal bruge otte stykker
- 8 skiver bacon
Sådan gør du
- Tænd din ovn på 200 grader varmluft. Læg et stykke bagepapir på en bageplade.
- Broccoli skylles og skæres derefter ud i mindre stykker. De skal være lange, altså med stok. Du skal bruge otte stykker til fire personer.
- Sno et stykke bacon om hvert stykke broccoli, og læg dem på bagepladen.
- Baconsvøbt broccoli bages nu i ca. 20 minutter, måske lidt længere, men det afhænger af hvor meget din ovn varmer.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Noter
Baconsvøbt broccoli serveres straks, og den er god som tilbehør til blandt andet spareribs.
I stedet for bacon kan der også anvendes parmaskinke eller serrano, hvis du mere er til det.
Se flere lækre opskrifter:
Inger Pilgaard
Rigtig lækker, både som tilbehør til kød. Eller til frokost med ristet rugbrød og spejlæg
Nem at tilberede og så får man en dejlig duft i køkkenet