En amagermad er en klassiker mange vil kunne huske fra barndommen. Og jo, den stammer faktisk fra Amager. Læs mere her.
Har du nogensinde smagt en amagermad? Den består af en skive rugbrød med smør klappet sammen med en skive franskbrød.
Den gammeldags form for sandwich eller smørrebrød, var tidligere en populær spise til frokost. Måske fordi den er så let at lave og kræver ganske få ingredienser.
Egnsret fra Amager
Amagermaden har fået sit navn, fordi den er en gammel egnsret, der har sin oprindelse på Amager.
En teori går på, at den stammer fra de hollandske bønder på Amager, der drev landbrug her fra 1500-tallet og frem. Efter sigende skulle deres rugbrød være så porøst, at en skive franskbrød kunne holde sammen på maden.
I det nordjyske vil du måske opleve en lignende mad – her kaldes den i stedet for en kærestemad.
Opskrift på amagermad
Ingredienser
- 1 skive rugbrød
- 1 skive franskbrød
- 1-2 tsk smør
Sådan gør du
- Smør en skive rugbrød med smør og klap den sammen med en skive franskbrød.
- Så let er det at lave en amagermad.
Se hvordan du kan bage dit eget brød her:
Franskbrød eller rugbrød øverst?
Der er delte meninger om, hvorvidt franskbrødet skal være øverst eller nederst, så vælg den retning du synes smager bedst.
Den del, der vender nedad, vil naturligt være den din tunge og smagsløg først kommer i berøring med, så vælg eventuelt den foretrukne brødtype nederst.
Franskbrødet
Amagermaden kræver en skive franskbrød, men det behøver ikke at være en skive helt hvidt toastbrød.
Du kan sagtens bruge et godt franskbrød med masser af smag, som for eksempel en skive surdejsbrød.
Jo mere smag og fylde der er i både rugbrød og franskbrød, jo mere smag og fylde vil du opleve i din amagermad.
Pift amagermaden op
En amagermad kan sagtens gøres lidt mere interessant ved at komme andet fyld end smør i midten.
Ost, humus, avokado og tomat, æggesalat, spegepølse eller laks smager alle skønt imellem de to stykker brød.
Kom også gerne en smule grønt i mellem, og så kan den sagtens gå for en sund frokost.
Kilder: Samvirke.
Hos min farmor på sydfyn var der fedt og brun sukker i en Amagermad. Min mor forbød amagermadder, når vi var på besøg "det er alt for meget sukker". Jeg fik 50 øre til is af farmor i stedet for