Her er opskriften på meget lækre gifler med Nutella, der er luftige og skønne Nutella boller. De laves af en nem bløddej, der lægges sammen med Nutella. Altid et hit hos børn og voksne.
Gifler med Nutella er lækre brød, der bages af en bløddej, En super lækker kage til alle Nutella-elskere!
Giflerne foldes sammen på samme måde som du kender det fra kanelgifler og rabarbergifler, og disse er ret store og luftige.
Lav gerne dejen på røremaskine, det er det nemmeste, men den kan selvfølgelig sagtens også røres og æltes i hånden.
Opskriften giver 12 store Nutellagifler.
Ingredinser til gifler med Nutella
3,5 deciliter lunkent vand
40 gram gær
1 æg
600 gram almindeligt hvedemel
1 teskefuld salt
1 teskefuld kardemomme
40 gram sukker
100 gram blødt smør
12 spiseskefulde Nutella
Til pynt anvendes
1 æg
4 spiseskefulde mælk
Perlesukker
Hasselnøddeflager
Fremgangsmåde
- Gæren smuldres i lunkent vand og røres ud. Ægget røres derefter i.
- Bland hvedemel godt med salt, kardemomme og sukker, og kom det i gærvandet på én gang. Lad det ælte sammen.
- Meget blødt smør tilsættes derefter, og dejen æltes nu i 10 minutter ved lav hastighed.
- Dejen tages ud på køkkenbordet og trækkes aflangt, hvorefter det lægges sammen og kommes i en skål. Overdæk med husholdningsfilm og lad dejen hævet et lunt sted i 20 minutter.
- Tag dejen op og træk igen aflangt, hvorefter der igen foldes sammen. Dejen skal ikke æltes!
- Del i to lige store stykker, som rulles aflangt og i samme bredde som kagerullen.
- Skæres ud i seks lige store og aflange stykker, og fordel en lang stribe Nutella på hver. Vær ikke for nærig med Nutellaen.
- Fold en fjerdedel ind, så endnu en fjerdedel og dernæst den sidste fjerdedel.
- Læg på en bageplade med bagepapir, og fortsæt på samme måde med resten.
- Dæk af med husholdningsfilm og lad giflerne hæve i 30 minutter.
- Pisk æg sammen med lidt mælk, og pensl Nutella giflerne med det. Drys med perlesukker og hasselnøddeflager.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor de skal have cirka 12 minutter, så de er flotte og godt afbagte.
Lad de færdigbagte gifler med Nutella køle lidt af på en rist.
Nyd dem friskbagte eller frys dem hurtigt ned.
Se også opskrift på den bedste chokoladekage, en brunsviger med kanelremonce eller bagerens kanelsnegle.
Del dine ideer og tanker med os andre her: