Sauce bearnaise sous vide er den mest geniale måde at lave den populære sovs på. Ved at bruge sous vide undgår du med garanti, at din bearnaise skiller.
Sauce bearnaise sous vide lyder måske lidt underligt, men ved du hvad? Det er faktisk en genial måde at lave bearnaise på.
Fordelene er blandt andet, at du slipper for at piske din arm af led, og du undgår også med garanti, at din bearnaise sovs skiller. For det kan den simpelt ikke, når du laver den i sous vide.
Der er flere måder at varme ingredienser i sous viden på, og du kan blandt andet blot komme dem i en frysepose. Men tjek lige, at posen kan klare 60 grader, for det er der mange fryseposer der ikke kan!!
Jeg plejer blot at komme ingredienserne i den medfølgende beholder til min stavblender, og stille den ned i min sous vide. Derefter sætter jeg noget tungt ovenpå, og så får det ellers lov til at varme igennem i vandbadet.
Efter de 25 minutter er det blot at stavblende bearnaisen, og så er den klar til servering. Og med garanti for, at bearnaise sovsen sous vide aldrig skiller!
Opskriften er beregnet til fire personer ved et normalt forbrug af bearnaise.
Opskrift på sauce bearnaise sous vide
Ingredienser
- 200 gram smør
- 4 pasteuriserede æggeblommer
- 2 spiseskefulde bearnaiseessens
- 1 citron saft af en halv citron
- estragon
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Tænd din sous vide på 60 grader.
- Du kan nu enten lave dine sauce bearnaise sous vide i en frysepose eller anden plasticpose, der kan tåle 60 grader - eller i en lille beholder, der kan nå ned i sin sous vide.
- Skær smør i mindre stykker og kom det ned posen/beholderen.
- Tilsæt også pasteuriserede æggeblommer, bearnaiseessens (lav den hjemmelavede ved at følge linket eller køb en færdig essens), lidt citronsaft, hakket estragon og lidt friskkværnet peber. Gerne hvid peber, men en normal sort peber går også.
- Sænk posen/beholderen ned i din sous vide, og nu skal den blot have 25 minutter her, hvor den passer sig selv.
- Hæld derefter indholdet op i den aflange beholder til dine stavblender, og lad det stå et halvt minut. Stavblend derefter bearnaisen fra bunden og forsigtigt opad, og fortsæt i cirka et halvt minut indtil din sauce bearnaise sous vide er cremet og lækker.
- Vend forsigtigt lidt mere estragon i og servér den straks. Vupti - så nemt er det.
Næringsindhold
Tips
Den færdige sauce bearnaise serveres straks, men husk lige at smage saucen til med salt, peber og evt. lidt mere citronsaft.
Vil du lave din egen essens? Nemt - se opskriften på hjemmelavet bearnaiseessens her.
Se mere indhold:
Hej Holger. 🙂 Har du en god ide, til at holde bearnaisesovsen varm, på bordet ?
Jeg tænker, måske en elektrisk varmer, til chokolade....
Håber at du er skarpere end mig. 😉
M.v.h.
Niels.