Min opskrift på pizza med kødboller. Det er råt oksekød (oksekød klumper), der sættes på dejen, og bages færdig sammen med pizzaen i ovnen.
Pizza med kødboller er en lækker og nem pizza, der laves med oksekød klumper.
Du laver en krydret fars med hakket oksekød og krydderier, og derefter sætter du kødboller af råt oksekød på pizzaen.
Kødet tilberedes så mens du bager din pizza, og kødet skal altså ikke tilberedes inden.
Husk at købe hakket oksekød med lav fedtprocent, altså 4-7 procent, da kødet ellers vil smide for meget fedt/væde under bagningen i ovnen, og det giver en for fugtig pizza.
Ønskes en mere spicy pizza med kødboller, kan der tilsættes lidt chili til farsen.
Opskrift på pizza med kødboller
Pizza med kødboller
Ingredienser
- 1 portion pizzadej - følg opskriften i linket
- 1 portion pizzasauce - naturligvis hjemmelavet som i linket
- oregano - til drys
- mozzarella
- 75 gram rucola - til pynt til sidst
Kødboller
- 400 gram hakket oksekød - 4-7% fedt
- 1 teskefuld løgpulver
- 1 teskefuld hvidløgspulver
- 1 teskefuld oregano - tørret
- 1 æg
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Start med at lave pizzadej som anvist i linket. Lad den hæve.
- Lav også en hurtig pizzasauce. Det er altså nemt.
- Så laver du farsen til de lækre kødboller. Kom det hakkede oksekød i en skål, og rør det godt med løgpulver, hvidløgspulver, oregano, et æg, salt og friskkværnet peber. Du skal bruge ca. 1 teskefuld salt.
- Del dejen i fire lige store stykker, som formes til pizza i ønsket størrelse. Bages på pizzasten eller bageplade med bagepapir. Du kan have en oksekødspizza på hver bageplade, men på grund af varmluften kan du sagtens have to plader i ovnen ad gangen.
- Smør med pizzasauce og drys lidt oregano på.
- Sæt nu klumper af oksekød pizzaen i ønsket mængde. Lav ikke kødbollerne for store, da de skal nå at blive tilberedt mens pizzaen bages. Lige godt et par centimeter i diameter er fint.
- Bræk stykker af mozzarella og læg det mellem kødet på din pizza med kødboller.
- Bages i en forvarmet ovn ved 250 grader varmluft i ca. 8-10 minutter, eller indtil din pizza med oksekød er færdigbagt.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Tips
Den færdige pizza med kødboller serveres naturligvis straks.
Lige når pizzaerne kommer ud af ovnen, fordeles den skyllede rucola på dem.
Du kan sagtens lave pizzaerne uden ost, hvor du blot udelader mozzarellaen. Husk i øvrigt altid at brække stykker af mozzarella - og ikke skære den ud.
Se også disse opskrifter:
Del dine ideer og tanker med os andre her: