Her får du min opskrift på nudler med oksekød. En nem ret til pande eller wok med hakket oksekød, broccoli, soja og hoisin sauce.
Nudler med oksekød er en klassisk asiatisk ret, som du enten kan lave i en wok eller blot på en almindelig pande. Begge dele er fint.
Her steges hakket oksekød ved høj varme, og derefter er det grøntsager som broccoli og gulerødder, der får en tur.
Til sidst vendes den nemme og hurtige wokret eller panderet med soja, hoisin sauce og cashewnødder.
Nudler med oksekød tager derfor ikke mange minutter at lave, og det er altså lækker aftensmad for både små og store.
Opskrift på nudler med oksekød
Nudler med oksekød, grønt, soja og hoisin sauce
Ingredienser
- 400 gram hakket oksekød
- olie - til stegning
- 1 lille broccoli - i små buketter, også stokken
- 3 gulerødder - i tynde strimler, ca. 3 cm. lange
- 1 bundt forårsløg - i tynde skiver
- 2 fed hvidløg - finthakket
- 1 knold ingefær - skrællet, revet groft
- 3 spiseskefulde soja
- 3 spiseskefulde hoisin sauce
- 100 gram cashewnødder
- 500 gram nudler - koges som anvist på pakken
Sådan gør du
- Gør alle grøntsagerne som beskrevet under ingredienser til nudler med oksekød. Det er hurtigt klaret.
- Nudler med oksekød kan laves på en varm pande eller i en wok, begge dele er godt, så du vælger selv.
- Varm en pande eller wok op, og kom en sjat olie i.
- Kom det hakkede oksekød ved, og steg det grundigt. Tages til side.
- Kom en ny sjat olie på, og tilsæt nu broccoli. Nu steges broccoli i ca. 2 minutter, hvor du løbende vender det rundt.
- Kom så de øvrige grøntsager ved, og steg yderligere et minuts tid ved høj varme.
- Tilsæt soja og hoisin sauce sammen med det hakkede oksekød, og steg et minut mere. Vend cashewnødder i til sidst.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Tips
Imens har du også kogt nudler som anvist på pakken, typisk ca. 5 minutter.
Servér straks dine nudler med oksekød, og giv lidt ekstra soja til.
Se også disse opskrifter:
- Ingen reklamer og annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe lækre opskrifter
- Fortsat udvikling af Danmarks bedste madunivers
- Kæmpe tak herfra fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: