Prøv lige min nemme opskrift på kyllingespyd med hvidløg. Lækre spyd med kyllingebryst, der marineres med hvidløg og citron. Til ovn eller grillen.
Opskriften på kyllingespyd med hvidløg er beregnet som hovedret til fire personer.
Forslag til tilbehør følger længere nede.
Du kan i øvrigt med fordel lægge trædspyd i koldt vand en times tid før brug. Så holder de bedre i ovnen eller på grillen.
Ingredienser til kyllingespyd med hvidløg
Ca. 1 deciliter olivenolie
2 teskefulde hvidløgspulver
2 teskefulde tørret oregano
1 økologisk citron
Salt og friskkværnet peber
12 træspyd
Fremgangsmåde
- Kom olivenolie i en skål sammen med hvidløgspulver, oregano og saften af en citron. Rør marinaden godt sammen.
- Kyllingebryst fileterne skæres i strimler på langs. Jeg plejer at lave tre strimler af hvert stykke kyllingebryst, så du ialt får 12 stykker.
- Læg kyllingstrimlerne ned i marinaden, og vend det godt rundt, så smagsstofferne fordeles grundigt.
- Lad gerne kyllingekødet trække i hvidløgsmarinaden i et par timer i køleskabet, men en halv time kan også gøre det. Jo længere tid - jo mere smag.
- Træk derefter et stykke kylling på hvert spyd. Læg spydene på et fad og dryp resten af marinaden over.
- Kyllingespyd med hvidløg skal have cirka 12 minutter ved 200 grader varmluft i ovnen - på grillen grilles de ved direkte varme i 7-8 minutter. Vendes undervejs på grillen - dette er ikke nødvendigt i ovnen.
Kyllingespyd med citron og hvidløg serveres straks - og det er altså spyd, som både børn og voksne er ellevilde med.
Servér dem eventuelt sammen med en sund perlespeltsalat - eller en pasta i spinatsauce.
Se også mine opskrifter på:
Comments
No Comments