Opskriften på en lækker grøn salat med broccoli. I salaten er der også spidskål, agurk og mindre tern af pære, og salaten passer fint til stegt kød.
Jeg holder meget af både broccoli og spidskål, og her har jeg forenet de to ingredienser i en lækker grøn salat med broccoli.
Det er en nem salat at lave, da den blot indeholder to yderligere ingredienser: Pære og agurk.
Du kan lave en dressing som i opskriften - eller blot dryppe salaten med lidt olivenolie. Begge dele er super godt.
Opskrift på grøn salat med broccoli
Ingredienser
- 1 lille broccoli - eller en halv stor broccoli
- 1 lille spidskål - i tynde strimler
- 2 pærer - i minre tern
- 0,5 agurk - i mindre stykker
Dressing
- 4 spiseskefulde olivenolie
- 1 spiseskefuld citronsaft
- 1 teskefuld rørsukker
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Vask broccolien, og skær den i mindre buketter. Sæt en gryde med lidt letsaltet vand over, og når det bulderkoger, kommer du forsigtigt broccolibuketterne i.
- Lad dem koge i et minut, og kom derefter straks koldt vand i gryden, så du stopper kogningen af broccolien.
- Hæld dem i en sigtem og giv dem lidt mere koldt vand. Skær dem nu i mindre skiver.
- Fjern de yderste blade på spidskålen, og skyl kålen under den kolde hane. Skær spidskålen i helt fine strimler fra spidsen og halvt ned til roden. Læg de fine strimler spidskål i en salatskål.
- Kom også de dampede broccolibuketter ved.
- Skær pærerne i mindre stykker, og tilsvarende med agurken, og vend dem med spidskål og broccoli i skålen.
- Rør dressingen sammen, og hæld den over den grønne salat.
Næringsindhold
Tips
Grøn salat med broccoli serveres straks, og salaten er god som tilbehør til mange retter.
Se også mine opskrifter på:

Comments
No Comments