Champagne er vinen, vi hiver frem til festlige begivenheder. Men hvad er forskel på champagne og andre mousserende vine? Her får du fakta.
Champagne er festlig med de perlende bobler og det højlydte knald, når proppen springer af. Vi skåler det nye år ind med den, vi drikker det til bryllupper og andre store fester. Eller gør vi?
Nogen kalder nemlig alle former for mousserende vine champagne. Det er blevet synonymt for vin med bobler.
Men champagne er udelukkende fra Champagnedistriktet i Frankrig. Er vinen ikke derfra, kan og må den ikke kaldes champagne.
Derfor skal vi ned til Frankrig, nord for Paris, for at fortælle om de gyldne dråber. Det er her, champagneområdet ligger, og her man laver drikken på druer som Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier.
Den traditionelle metode
Den klassiske champagnemetode, Méthode Champenoise, regnes for den fineste måde at lave mousserende vin på.
Her blander man vin fra forskellige tanke, hælder den på flasker og tilsætter gær og sukker.
Nu lagres vinen i tre uger, så der bliver dannet kulsyre. Efter det skal flaskerne vendes konstant, så bundfaldet fordeler sig og til sidst ligger i flaskehalsen.
En kort nedfrysning af flaskehalsen gør, at man kan fjerne bundfaldet og tilsætte en slags sirup, hvorefter champagnen skal lagre igen.
Det lyder enkelt men er en kompliceret proces, hvor det er vigtig at have styr på alle detaljer.
Sød eller tør?
Brut, Doux, Sec... Hvad betyder de forskellige betegnelser på champagneflasken? Det er super-irriterende at åbne en kølig flaske champagne og opdage, at den er for tør eller for sød efter ens smag. Derfor en kort tommelfingerregel.
Extra Brut og Brut er tørre vine. Det samme er Sec, der dog er en smule sødere. Doux er en sød champagne.
Hvis du vil være sikker på at købe en flaske, der falder i de flestes smag, kan du trygt vælge en Brut, som er frisk og tør uden at klistre i munden.
Alkoholprocenten vil som regel være 12,5 på alle slags champagner.
Servering og temperatur
Champagne skal helst ikke stå for koldt. Køleskabets fem grader er ikke ideel for en god flaske, da kulden tager lidt af smagen. Derimod er den perfekte serveringstemperatur 10-11 grader.
Det er ikke specielt let at ramme, med mindre man er ejer af et vinkøleskab. Men man kan lade champagnen ligge i en kælder eller en garage, indtil den skal drikkes.
Herefter kommes den i en champagnekøler eller blot en spand med masser af isterninger. Efter et kvarter vil den have den perfekte temperatur.
En anden løsning er at lægge flasken på en af de øverste hylder i køleskabet et par timer før, den skal drikkes, for så at tage den ud af køleskabet en halv times tid før, den åbnes.
Hvad med de andre bobler
Cava, Prosecco, Lambrusco - der er masser af mousserende vine fra forskellige vinlande som Italien, Spanien og Californien.
Ingen af dem må kaldes champagne, selvom de også indeholder vin og kulsyre.
Her er en kort introduktion til de mest kendte mousserende vine:
Cava: Spansk mousserende vin fra Catalonien fremstillet efter champagnemetoden, hvor vinen gærer i flasker. Cava har ligesom champagne forskellige grader af sødme fra den tørre Brut Nature til den søde Dulce.
Prosecco: Italiensk mousserende vin fra Prosecco-distriktet. Vinen er medium tør og fremstilles i store tryktanke, der giver mere livlige bobler end for eksempel champagne og cava. Det er den vin, man bruger i den populære drik Aperol Spritz.
Franciacorta: Den eneste italienske vin, der fremstilles efter den traditionelle champagnemetode. Den lagres mindst i 18 måneder og må ikke frigives til salg, før der er gået 25 måneder, fra druerne er plukket.
Crémant: Dette er en fransk mousserende vin fra Bourdeaux-området. Den fremstilles ved champagnemetoden, men er lidt lettere i smag og indhold af kulsyrer. Samtidig er den en fremragende erstatning for champagne, hvis man ikke ønsker at fyre over 200 kroner af på en flaske.
Opbevaring
Opbevar dine flasker langt væk fra lys. Mørkt og gerne køligt.
Og så skal flaskerne helst ligge vandret, da champagne bliver ved med at udvikle sig i flasken.
Se iøvrigt hvordan laver champagnesorbet:
K. P: Cleff
"Bobler" ved nogen om dette er et rent dansk begreb, som bl.a. anvendes til at tale om mousserende vi ?
Vi brugte DOBLER som navn på vores børnetøj, det bruges nu til dags i mange andre sammenhæng, bl.a. finansverdenen...
Eller kommer det fra det engelske ?
...