Her er en god basis risotto opskrift, der rækker til fire personer. Med denne fremgangsmøde er du altid sikker på at servere en god risotto.
Basis risotto opskrift er til dig, som ikke har prøvet at lave risotto før - eller som fik en for tynd eller for tyk risotto, sidst du prøvede.
Det er nemlig vigtigt at have princippet i orden, når man går i gang med en italienske klassiker.
Her får du instruktion punkt for punkt, så du er sikker på, at din ret bliver god, næste gang du kaster dig over den.
Du kan servere den med en god, ovnstegt kylling eller en god, fed fisk som laks.
Basis risotto opskrift med hvidvin
Basis risotto opskrift med hvidvin til fire personer
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
Sådan gør du
- Start med at varme hønsefond. Har du ikke sådan en ved hånden, skal du dog ikke gå i panik. Kog i stedet fem deciliter vand op med to terninger hønsebouillon. Det fungerer glimrende.
- Hak forårsløg fint, og det samme med hvidløgsfed. Varm lidt olivenolie på en pande (det er altid bedst at lave risotto i en pande, fremfor en gryde), og svits forårsløg og hvidløg ved en god varme. Uden det dog tager farve.
- Hæld så risotto ris på panden, og lad dem riste med et minuts tid. Derefter tilsættes hvidvin, som koges næsten helt væk.
- Nu tilsætter du gradvist lidt varm hønsefond og ryster panden rundt. Fortsæt sådan i cirka 15 minutter, hvor du undervejs tilsætter hønsefond og ryster panden rundt. Det giver den perfekte risotto. Tilsæt fonden efterhånden som den næsten er kogt væk.
- Efter 15 minutter bør du have brugt al fond, og risene skal nu have et lille bid, det italienerne kalder al dente. Kog aldrig risotto helt møre, for så bliver den kedelig. Synes du stadig der er for meget bid i risene, kan du tilføre en smule mere vand, og koge risottoen et minut eller to mere.
- Hak persille groft og vend den i risottoen til allersidst, og smag til med salt (den er formentlig saltet tilstrækkelig på grund af fonden), og lidt hvid peber.
Du kan tilsætte alle mulige grøntsager og svampe i en risotto. se for eksempel disse opskrifter:
Kom med din kommentar her