Der er mange veganske alternativer til fløde. Her er et overblik over vegansk fløde til mad og flødeskum plus opskrifter.
Veganske alternativer til fløde kan både være vegansk fløde, vi køber, og hjemmelavet for eksempel kikærteskum.
Det er nemlig muligt at lave sin egen creme, der fungerer som mejerifløden. Og vi kan også sagtens få en fin, vegansk flødeskum ved at piske vandet fra en dåse kikærter.
Her er en oversigt både over den hjemmelavet slags og nogle af de produkter, du kan købe.
Vi er klar over, at de fleste veganere har godt styr på det, men dette er også tænkt som en hjælp til nye veganere samt deres relationer.
For det kan være svært at vide, hvad man skal erstatte for eksempel piskefløde med, hvis man aldrig har prøvet alternativer.
Veganske alternativer til madlavningsfløde
Naturli's 'Cuisine på havre' er en cremet "fløde" lavet af blandt andet rapsolie, havre og rismel. Fedtindholdet er lavt, 14,5 procent, og havrefløden kan bruges i varme og kolde retter.
Isola Bios 'Cuisine Riso' er et italiensk produkt lavet af ris, solsikkeolie og vand tilsat johannesbrødkernemel og salt. Fedtindhold: 14 procent.
Oatly!s 'iMat Økologisk' er en fløde med blandt andet havre og vand. Den skal rystes godt før brug, da den har en tendens til at skille lidt i kartonen.
Fedtprocenten er 13, og dermed en af de laveste, når vi ser på veganske alternativer til madlavningsfløde.
Kokosmælk kan bruges i alle de gryderetter, man normalt ville hælde fløde i. Dog skal du tage højde for smagen af kokos, det er ikke alt, der harmonerer med den.
Flødeskum uden fløde
Der findes flere forskellige plantebaserede alternativer til fløde på markedet, der kan piskes til flødeskum.
Men hvor gode erstatninger for den traditionelle flødeskum lavet på gammeldags piskefløde er de egentligt?
Fødevareekspert Charlotte Mithril har set nærmere på fire forskellige varianter af piskbar plantebaseret fløde og vurderet smag og konsistensen uden at lave en decideret smagstest med bedømmelser.
Hun har desuden undersøgt produkternes indhold og pris.
Undersøgelse af vegansk fløde til flødeskum
Alle fire varianter får en cremet og luftig konsistens, der minder om flødeskum. Der er dog en smule forskel på både smag og indhold.
Ligesom med almindelig piskefløde, skal man passe på med at piske for meget. Piskes de plantebaserede fløder meget kan de gå hen og få en lidt mere sej konsistens a la guf eller flødebolleskum.
Her kan du se en beskrivelse af de fire forskellige varianter af piskbar plantebaseret fløde:
Alpro Whippin
Har en dejlig luftig skum med en anelse sødme og en svag smag af sojadrik. Den har en fin cremet mundfornemmelse med en god fedme.
Pris: 15 kr for 250 ml.
Kalorie- og fedtindhold: 252 kcal pr. 100 gram - 23% fedt.
Lavet på: Soja
Tilsætningsstoffer: Maltodextrin, emulgator (E473*, E472b*), aroma.
Oatly! iMat wisp
Har ingen sødme, men en anelse salt og er ellers temmelig neutral smag. Den har en cremet konsistens med en god fedme.
Pris: 16 kr for 250 ml.
Kalorie- og fedtindhold: 253 kcal pr. 100 gram - 23% fedt.
Lavet på: Havre
Tilsætningsstoffer: Maltodextrin, emulgator (E472e*, E435*), surhedsregulerende middel (E331), stabilisatorer (E464, E418), farve (E160a).
Salling veggie & Spir piskbar
(samme produkt fra Fazer)
Har en cremet og lidt mere fast struktur. Smagen er lidt sødere, men ellers temmelig neutral med en god fedme.
Pris: 8 kr for 250 ml.
Kalorie- og fedtindhold: 258 kcal pr. 100 gram - 26% fedt.
Lavet på: Havre
Tilsætningsstoffer: Stabilisatorer (E464, E475*), emulgator (E435*), surhedsregulerende middel (E331), farve (E160a).
* Stoffer, der kan være af animalsk oprindelse og dermed uegnede for vegetarer og veganere.
Tilsætningsstoffer af animalsk oprindelse?
Der er anvendt en længere række af tilsætningsstoffer til de veganske piskbare fløder for at få havre- eller sojabasen til at kunne piskes op til en flødeskumslignende konsistens.
Emulgatorer, stabilisatorer, surhedsregulerende midler samt farve og aromastoffer kan alle findes i de veganske alternativer til fløde.
Flere af tilsætningsstofferne findes på lister over stoffer, der kan være af animalsk oprindelse og dermed er uegnede for vegetarer og veganere. Det på trods af, at eksempelvis Alpro reklamerer med ”100% plantbased”.
Stofferne er markeret med en stjerne ovenfor (*).
Tjek derfor ingredienslisten, hvis du vil være sikker på, at produktet rent faktisk er 100% plantebaseret.
Er vegansk fløde sundere?
Plantebaseret fløde indeholder både mindre fedt og færre kalorier end en almindelig piskefløde.
Fedtindholdet er 38% i piskefløde, mens det ligger på 23-26% i de veganske alternativer.
Tilsvarende er kalorieindholdet lavere, hvor piskefløde indeholder 363 kcal per 100 gram mens de veganske alternativer indeholder 250-260 kcal.
Til gengæld for de sparede kalorier får du dog en del forskellige tilsætningsstoffer.
Der er ingen tvivl om, at vi skal spise mere plantebaseret, hvis vi skal spise sundere og mere bæredygtigt. Men om plantebaseret fløde er sundere, afhænger af ens definition af sundhed. Jo, der er færre kalorier, men produkterne er langt fra naturlige og må kategoriseres som temmelig forarbejdede fødevarer.
Opskrifter på hjemmelavet
Cashewnøddefløde er meget let at lave: Lad 80 gram nødder trække i 2 dl. kogende vand. Hæld vandet fra efter et kvarter. Blend cashewnødderne med lidt salt og citronsaft, til du har en cremet masse.
Aquafaba er det fine ord for kikærteskum. Du pisker selve vandet fra kikærtedåsen sammen med en lillebitte smule citronsyre. Når skummet er stift, kan du piske sukker i.
Det er bedst, hvis du reducerer kikærtevandet på komfuret først, så noget af vandet fordamper.
Kokosflødeskum kan være svært at lave, da ikke al kokosmælk stivner i toppen. Og det er kun det øverste tykke lag, du hælder i en skål og pisker til skum.
Har du mod på det, skal du først og fremmest vide, at såvel kokosmælk som elpiskerisene skal være meget kolde. Derudover skal du købe dåser, hvor der ikke er tilsat guargummi.
Kilder: Samvirke, Naturli', The Original Oatlys, Plantepusherne og Thomas Erex' bog 'Kærlighed og kikærter'.
