Svensk mørbrad med hasselback kartofler er en lækker opskrift på aftensmad med mørbrad, porrer og ketchup. Også god som gæstemad.
Svensk mørbrad med hasselback kartofler fører hurtigt tankerne hen på svensk pølseret, men det er nu en noget anden ret vi er ude i her.
Det er nemlig god mad med svinemørbrad, der laves i et fad sammen med blandt andet porrer, ketchup, fløde og peberfrugt.
På mange måder minder retten om en almindelig mørbrad i fad, og jeg ved faktisk heller ikke præcist hvorfor den har fået det svenske tilføjet i navnet.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på svensk mørbrad
Ingredienser
- 1 -2 mørbrad afpudset (alt efter størrelse)
- 250 g champignon i skiver
- 2 porrer i ringe
- 2½ dl piskefløde
- 5 spsk. tomatketchup gerne en Heinz
- 1½ tsk. chilipulver eller efter smag, kan også udelades
- 1 rød peberfrugt
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skær mørbrad i bøffer à ca. 1-1½ cm. tykkelse. Bank dem flade med håndroden. Brug en eller to svinemørbrad, afhængig af størrelse og hvor sultne I er.
- Brun dem hurtigt på en pande i lidt smør og krydr dem på begge sider med salt og friskkværnet peber.
- Læg dem i et ovnfast fad.
- Rist champignon og porrer i fedtstof på samme pande, lad det svitse lidt, krydr og hæld over mørbradbøfferne.
- Kog panden af med fløde, ketchup, chilipulver, salt og friskkværnet peber. Du kan også anvende madlavningsfløde. Tilsæt mere fløde, hvis du ønsker rigeligt med sovs!
- Hæld saucen over kød og grønsager.
- Fjern frøstolen i peberfrugten og skær den i ringe.
- Læg ringene øverst som pynt. Stil dit fad med svensk mørbrad i en 200 grader varm ovn på nederste rille i ca. 20 minutter. Måske lidt mere.
Næringsindhold
Tips
Svensk mørbrad serveres naturligvis med hasselback kartofler og en lækker salat. Prøv en god spidskålssalat.
Se også disse opskrifter med mørbrad:
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Grillet flæsk - sådan laver du stegt flæsk på grillen
Mamas koteletter med masser af tomater og pasta
Sådan bager du en lækker marmorkage
Sådan laver du millionbøf
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.
Det skal prøves