Søde kartofler med feta er et dejlig tilbehør, som har en lækker balance mellem det søde og det salte. De er også krydret med oregano.
Søde kartofler med feta og stødt oregano kan serveres sammen med alle slags måltider. De passer både rigtig godt sammen med en steg eller måske endda en burger i stedet for pomme frites.
Oftest ser man, at søde kartofler er helt orange, og det er også de mest almindelige.
Men de kan faktisk også komme med lilla skræl og hvid midte, som er dem, jeg har brugt i opskriften.
De smager og tilberedes helt ens, så du kan sagtens bruge de orange i stedet.
Opskrift på søde kartofler med feta
Ingredienser
- 500 gram søde kartofler
- 1 spsk olivenolie
- 2 tsk oregano - stødt
- 1 tsk salt
- 50 gram feta
- frisk mynte - til pynt
Sådan gør du
- Start med at forvarme ovnen til 200 grader og gør en bageplade klar med bagepapir.
- Vask kartoflerne grundigt og skær dem i firkanter eller den ønskede form. Put kartoffelskiverne hen på bagepladen.
- Hæld olie og oregano henover dem, samt drys med salt. Brug nu hænderne til at fordele det ordentligt.
- Bag dem i cirka 30 minutter, eller indtil gyldne og bløde.
- Smuldre fetaen udover dem og pynt eventuelt med lidt frisk mynte, og så er dine søde kartofler med feta klar til servering.
Tip
Du kan selvfølgelig udskifte oregano med hvilket som helst krydderi, du foretrækker, både timian og rosmarin er lækre alternativer.
Se også andre opskrifter med søde kartofler:
Søde kartoffelfritter med cajun-krydderi
Sukkerfri brownie med søde kartofler

Comments
No Comments