Få den lækre opskrift på salat med søde kartofler, aubergine og en vidunderlig dressing. En mættende salat med masser af fylde og smag.
Salat nmed søde kartofler er en fantastisk måde at lave en fyldig salat på, og her er det i selskab med blandt andet aubergine.
Både de søde kartofler og aubergine bages først i ovnen, og derefter vendes de sammen med en smagfuld marinade.
Salaten består også at blandt andet agurk og romainesalat, der vendes i en hurtig tahindressing. Altsammen virkelig lækkert, sund og godt.
Se også de populære opskrifter på:
Opskrift på salat med søde kartofler
Opskriften er beregnet til fire personer.
Salat med søde kartofler
Ingredienser
- 3 søde kartofler - i mindre tern
- 1 aurbergine - i mindre tern
- olivenolie
- 2 teske oregano - tørret
- salt
Marinade
- 3 spiseskefulde olivenolie
- 1 spiseskefuld hvidvinsedddike
- 1 spiseskefuld honning - jeg bruger Maille med honning
- 2 teske paprika
Desuden
- 1 spiseskefuld tahin
- 3 spiseskefulde olivenolie
- 1 spiseskefuld honning
- 2 spiseskefulde citronsaft
- 1 lille agurk - i små tern
- 1 romainesalat - snittes groft
- 6 spiseskefulde granatæblekerner
- 1 håndfuld mandler - grofthakket
- 1 håndfuld persille - hakket
Sådan gør du
- Til salat med søde kartofler starter du med at skære 3 søde kartofler og 1 aurbergine i mindre tern. Vendes med en sjat olivenolie, 2 teske oregano og lidt salt.
- Fordeles i et ovnfast fad og bages ca. 15 minutter ved 200 grader varmluft, så de søde kartofler og aubergine netop er møre.
- Imens røres du en marinade sammen af 3 spiseskefulde olivenolie, 1 spiseskefuld hvidvinsedddike, 1 spiseskefuld honning og 2 teske paprika.
- Vend de bagte grøntsager og marinaden sammen og stil til side.
- Tahindressing: Rør 1 spiseskefuld tahin sammen med 3 spiseskefulde olivenolie, 1 spiseskefuld honning og 2 spiseskefulde citronsaft.
- Skær 1 lille agurk i så tern og snit 1 romainesalat groft.
- Vend agurketern og salat sammen med tahindressingen.
- Anret den søde kartoffelsalat i et pasende fad. Start med at fordele salat, agurk og tahindressing nederst, og ovenpå fordeles de bagte grøntsager. Pynt med 6 spiseskefulde granatæblekerner, 1 håndfuld mandler (hakkede) og 1 håndfuld persille (hakket).
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Den lækre salat passer som tilbehør til mange retter, men den er særlig god til kylling. Velbekomme.
Holger Rørby Madsen
Tak fordi du bruger min opskrift. Jeg vil gerne høre hvad du synes om den.