Hvad er forskellen på en persillerod og pastinak? Og hvad er næringsindholdet i de to rodfrugter. Her kan du blive klogere på persillerødder og pastinakker.
Persillerod og pastinak – hvad er forskellen egentlig?
Du kender det måske.. Du har købt en pose med blandede rodfrugter, hvor der både er persillerødder og pastinakker i blandingen, men har ingen idé om hvad der er hvad, og hvordan det er at du ser forskellen på de to rodfrugter.
Så det vil vi prøve at gøre dig lidt klogere på her i denne artikel.
Persillerod
Persillerod stammer fra Middelhavslandene, og den menes at være en forædling af den almindelige persille. Bladene fra rodens top, kan derfor også bruges som ”persille”.
Persilleroden har en lys skræl, og kødet er hvidt.
Persillerod kan spises både rå, kogt, dampet, bagt, i gryderetter, og i supper.
Den har en mild smag af persille, og er ikke lige så ”krydret” og sød i smagen som pastinakken er.
Sæsonen for persillerod er fra september til marts måned.
Næringsindhold i persillerod
Mængde per 100 gram
Kalorier 56
Kulhydrat 12,3 gram
Kostfibre 4,3 gram
Protein 2,3 gram
Fedt 0,6 gram
Pastinak
Pastinakken stammer fra Sydeuropa, hvor den har været dyrket i tusinder af år, og hvor den stadig vokser vildt.
Pastinakken kan ligesom persilleroden både spises både rå, kogt, dampet, bagt, i gryderetter, og i supper.
Pastinakker er især velegnet til f.eks. en mos med kartofler, da de er lette at koge ud.
Smagen af pastinak er sød, og kan tilnærmelsesvis minde en anelse om selleri med dens milde og nøddeagtige smag.
Sæsonen for pastinakker er fra august til april måned.
Næringsindhold i pastinak
Mængde per 100 gram
Kalorier 63
Kulhydrat 14,6 gram
Kostfibre 4,5 gram
Protein 2,1 gram
Fedt 0,5 gram
Hvordan du kan kende forskel på de persillerod og pastinak
Persilleroden ligner pastinakken i udseende, men du kan kende forskel på disse to ved, at kigge på toppen af dem.
Pastinakken har nemlig en lille, men dyb ”rand” mellem roden og stilken, hvor persillerodens går ”lige” op.
Der er ligeledes en huskeregel som hedder ”Pastinakken skal ned med nakken”.
Se også disse opskrifter:
Jordskokkesuppe med persillerod
Comments
No Comments