Min bedste opskrift på en nem pastaret med fløde og bacon. En god pastaret behøver ikke tage lang tid, og denne lækre omgang pasta kan laves på 10 min.
Har du ikke en opskrift på en meget nem pastaret, som smager super godt?
Netop spørgsmål om hurtige og nemme pastaretter er noget af det, som I oftest spørger mig om på mailen. Og tak for det.
En nem pastaret er nemlig god, fordi den dels ikke kræver det vilde indkøb, den er hurtig at lave og så er det noget alle kan lide.
Netop derfor har jeg udviklet denne nemme opskrift på pasta med fløde og bacon, og den kan altså laves på ca. 10 minutter.
Du skal nemlig frisk pasta, som jun koges 1-2 minutter. Køb også et stykke bacon og skær selv nogle grove tern ud - det er bedre end de små bacontern, som ellers køber.
Opskriften er beregnet som en let hovedret til fire personer.
Ingredienser til nem pastaret
500 gram frisk pasta
200 gram tørsaltet bacon
1 stort rødløg
2,5 deciliter fløde
50 gram rucola
2-3 spiseskefulde koncentreret kyllingefond
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Pasta koges i saltet vand, og dryppes derefter af. Gem lidt af kogevandet fra pastaen.
- Den tørsaltede bacon skæres ud i tern. Ikke for små. Skær eventuelt også sværen fra, for så smager en nem pastaret endnu bedre.
- Varm en gryde op ved middel varme, og steg baconstykkerne næsten sprøde. Det tager 3-4 minutter.
- Rødløg pilles, halveres og snittes i skiver, som derefter svitses med baconstykkerne i et minuts tid.
- Tilsæt fløde og et par spiseskefulde kyllingefond, lad det creme en smule ind og kom også rucola ved. Rucolaen falder hurtigt sammen, og når den har gjort det, kommes pastaen tilbage i gryden.
- Vend det rundt og smag til med salt og friskkværnet peber. Vupti, så er du klar med en nem pastaret.
Servering
Anret pastaretten på lune tallerkner, pynt med lidt rucola og server et stykke godt, italiensk brød til.
Jeg vil anbefale dig mit hjemmebagte og meget nemme ciabattabrød eller det klassiske focacciabrød.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
Nem pastaret
Rigtig god og let opskrift. Dog ville jeg bruge noget mindre pasta 🙂