Klimavenlig mad - klimabevidst mens du spiser

Klimavenlig mad er dejlig, velsmagende mad. I hvert fald hvis man lader fantasien - eller disse 10 supergode tips - råde.

Klimavenlig mad betyder mindre rødt kød, flere grøntsager og masser af krydderier. I hvert fald er det en del af løsningen, hvis vi skal reducere vores klimaaftryk. Og det er pænt stort. I alt udleder hver enkelte dansker tre tons CO2 årligt alene fra vores mad og drikkevarer.

Det er blandt andet på den baggrund, at fødevareminister Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen har lanceret 'Madglade Klimatips'. Det er en hjemmeside fyldt med gode råd til dig, der ønsker at tage hensyn til klimaet, når du køber ind, laver mad og spiser.

- Det har et kæmpestort potentiale, hvis vi er mange, der ændrer lidt i vores madvaner. Jeg har stor respekt for dem, der går hele vejen og eksempelvis dropper kødet, men mindre kan også gøre det. Det kan de her tips forhåbentlig inspirere og hjælpe til, siger fødevareminister Mogens Jensen.

10 tips til klimavenlig mad

På hjemmesiden finder du både videoer og tekster med gode ideer til at spise klimavenlig mad. Her præsenterer vi 10 tips, som både er lækre og nemme at efterleve:

• Riv grønt i maden: En pakke hakket kød på 500 gram kan sagtens strækkes over flere dage, hvis du river grøntsager som gulerødder og squash i farsen. Du kan også lave en bolognese udelukkende baseret på grøntsager og linser. Se her:

Beluga bolognese - vegansk simreret

Se opskriften

• Æg er en god kilde til proteiner, samtidig er det klimavenlig mad i forhold til kød. Så lav flere æggeretter, for eksempel denne:

Æggekage i ovn (verdens bedste æggekage)

Se opskriften

• Også bønner, linser og kikærter har højt proteinindhold. De er mættende og sunde, så brug løs af bælgfrugterne og linserne i salaten, suppen og gryderetten.

• I stedet for at bøffen eller frikadellen er stjerne i din ret, kan du give grøntsagerne hovedrollen. Lad kødet være det ekstra drys, for eksempel bacontern eller kyllingstrimler.
• Pita, wraps og tacos er populær aftensmad. Tænk kreativt i forhold til fyldet og brug for eksempel falafel, der laves af kikærter, fiskefrikadeller, ristede svampe eller stegte/grillede grøntsager som fyld. Du kan eventuelt lave disse:

Grillede grøntsager i sølvpapir (kan laves i forvejen)

Se opskriften

• Gå på opdagelse i alverdens køkkener. I Indien er der en solid tradition for vegetariske retter, det samme gælder Thailand. Du kan for eksempel lave lækre karryretter med grøntsager eller dhal med røde linser og masser af spændende krydderier. Du kan også prøve kræfter med disse lækre sandwich:

Indisk street food Vada Pav

Se opskriften

• Genindfør kartoflen. Kartofler produceres i Danmark og er mere klimavenlig mad end for eksempel ris, der har et højt klimaaftryk. Prøv at tænke kartofler ind i dine retter, du kan for eksempel lave hash browns eller denne lækre kartoffelsalat:

Salat med kogte kartofler, asparges og radiser

Se opskriften

• Smag er alt. Og dog såvel duft, udseende som konsistens betyder også meget, når vi spiser. Grøntsags- og linseretter behøver bestemt ikke at være kedelige. Brug for eksempel sojasauce, HP-sauce, fiskesovs, sesamolie, tørrede tomater og svampe samt eddike til at fremhæve smagen.
• Dip og grøntsager er dejlige sunde og velsmagende snacks. Skær agurker, gulerødder, selleri, peberfrugter og meget andet i stave og dyp i en hjemmelavet - eller købt - tzatziki eller humus.
• I stedet for at stege en bøf til hver i familien, kan du i stedet stege en stor, god bøf og skære den i skiver som en lille steg. Du kan også bruge skiverne i en asiatisk salat.

Fakta om madspild og CO2

Danskerne udleder i gennemsnit omtrent tre tons CO2 fra sine fødevarer om året. Det er godt otte kilo om dagen. Det viser tal fra tænketanken Concito.

Ifølge World Ressource Institute (WRI) er madvaner en afgørende faktor for at reducere fødevaresektorens klimaaftryk.

DTU vurderer, at danskernes kan reducere klimaaftrykket fra maden med 20-30 procent ved at spise klimavenlige alternativer som kylling eller kartofler frem for oksekød eller ris.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.