Her får du en nem opskrift på kålpande. En hurtig panderet med spidskål, hakket oksekød og bladselleri, som kan laves på 20 minutter.
Kålpande er en virkelig nem og hurtig opskrift på god aftensmad.
En skøn panderet, som du kan lave på ca. 20 minutter, og den indeholder blandt andet spidskål og hakket oksekød.
Kålpanden kan dog sagtens varieres, og oksekød kan udskiftes med hakket kylling, og der kan også kommes gulerødder i. Evt. som erstatning for bladselleri.
Opskriften på kålpande er beregnet som en hovedret til fire personer.
Opskrift på kålpande
Ingredienser
- 400 gram hakket oksekød med 8-12% fedt
- Lidt olivenolie til stegning
- 1 stort rødløg finthakket
- 4 fed hvidløg finthakket
- 3 teskefulde paprika
- salt og friskkværnet peber
- 1 spidskål snittes fint
- 2-3 stængler bladselleri i små tern
- 3 spiseskefulde tomatkoncentrat (tomatpasta)
- 2,5 deciliter fløde
- 1 citron lidt friskpresset saft
Pynt
- 100 gram tomater små, skåret i kvarte
- 1 håndfuld persille bredbladet, hakket
Sådan gør du
- Find en god og stor pande frem, og varm den op ved en rimelig høj varme.
- Når panden er varm, smuldres det hakkede oksekød i. Steges grundigt og der tilsættes evt. lidt olivenolie.
- Løg, hvidløg, spidskål og bladselleri gøres klar som beskrevet.
- Når det hakkede kød er brunet godt af, kommes en sjat olie på panden ved kødet og løg og hvidløg tilsættes. Svitses med et minuts tid.
- Krydr med paprika, salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt så bladselleri og spidskål, og lad det sautere med i ca. 5 minutter, så kålen falder sammen. Skru en smule ned for varmen, så indholdet ikke brænder fast.
- Kom så fløde og tomatkoncentrat i din kålpande, og lad det stege yderligere 4-5 minutter.
- Smag kålpanden til med lidt friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber.
- Pynt med tomater og bredbladet persille.
Næringsindhold
Tips
Jeg plejer at servere min kålpande med et stykke groft brød til.
En let salat kan også anvendes som tilbehør.
Kålpanden er fyldig som den er, men du kan også vende kogte ris i til sidst.
Se også disse opskrifter:
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.
Mange gode opskrifter,nem at lave sammen med børn og børnbørn,der er blevet til mange gennem tiderne efterhånden
Mange tak for de gode opskrifter,og ideer .God sommer til alle herfra Affentaa m,bolle å i.
Hej Orla
Mange tak - det er dejligt at høre. Og Affenraa er fantastisk - har arbejdet der i en del år.
Også rigtig god sommer til dig dine.
Alt det bedste
Holger