Den bedste opskrift på hjemmebagte burgerboller med durummel. Nem og solid opskrift fra Newyorker By Heart, og bollerne er også gode til en sandwich.
Intet slår hjemmebagte burgerboller, som er bedre end de købte, og samtidig så er de utrolig nemme at lave selv.
Der går selvfølgelig lidt til hævning, men her kan du jo lave andre ting imens.
Ellers er det blot at kaste dig ud i opgaven med at bage dine egne burgerboller - det kommer du ikke til at fortryde!
Vær opmærksom på, at opskriften giver 6 lækre burgerboller, men du kan jo sagtens gange opskriften op til evt. det dobbelte.
Opskrift på hjemmebagte burgerboller.
Ingredienser
- 3½ dl vand - lunken
- 175 g durummel
- 450 g hvedemel
- 1½ spsk. vindruekerneolie
- 25 g gær
- 1½ tsk. salt
- 1 spsk. sukker
Sådan gør du
- Gær røres ud i det lunkne vand sammen med salt, sukker og olie.
- Durummel og hvedemel tilsættes og det hele røres i røremaskine, hvis dejen ikke slipper skålen tilsættes lidt mere mel indtil dejen slipper.
- Dejen hæver ca. 30 minutter.
- Form til flade burgerboller, der er ca. 10 cm. i diameter. Det er en perfekt størrelse til hjemmebagte burgerboller.
- Læg dem på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve under viskestykke i 1½-2 timer (indtil ønsket tykkelse er nået).
- Pensl dem med sammepisket æg og drys med lidt durummel.
- Bages ca. 15 minutter ved 225 grader over- og undervarme - ikke varmluft.
Næringsindhold
Tips
De hjemmebagte burgerboller køles af på en rist.
Se også disse opskrifter:

Bianca
Kan man bruge for eksempel solsikkeolie eller olivenolie istedet for? Kærlig hilsen Bianca
Holger Rørby Madsen
Hej Bianca
Ja, men brug solsikkeolie, da olivenolie smager for meget igennem 🙂
Alt det bedste
Holger
Bianca
Tak for svar!
Skal bage til min svigerfamilie, da vi skal have hjemmelavet pulled pork. Så selvfølgelig skal der være nogle lækre hjemmelavede burgerboller på menuen også!
DOrte
Hejsa, er ved at forsøge mig med disse burgerboller. Er det 225 grader varmluft eller over- under varme?
Synes altid det er svært at finde ud af.
Holger Rørby Madsen
Hej Dorthe
Det er over- og undervarme - altså ikke varmluft. Jeg har skrevet det ind i opskriften.
Tak for det.
Alt det bedste
Holger
Marlene Bech
Jeg kunne utroligt godt tænke mig at vide, hvordan konsistensen af disse boller er. Fx om det er en skorpe som en burgerbolle ller om der er lidt bid i/sejhed.
Venlig hilsen
Marlene