Gruyère er en ost med fin, nøddeagtig smag og en lækker eftersmag. Læs om den omhyggelige produktion, og hvordan du bedst bruger den.
Gruyère er en ost, der klæder et ostebord. Faktisk regnes den for en af de helt fine oste både på grund af måden, den fremstilles på og konsistens samt smag.
Det er en såkaldt hård ost som Emmentaler, men modsat Emmentaler-ost har Gruyère ingen huller. Til gengæld har dne mere smag.
Og hvordan er smagen så? Den er fuld af umami, den femte grundsmag. Lidt nødder, lidt svampe og lidt fløde - sådan kan jeg bedst beskrive det.
Gruyère er fra byen af samme navn i Schweiz. Her er den blevet fremstillet siden år 1115. Det er den ost, der bruges til den traditionelle, schweiziske ostefondue.
Osten har det fornemme certifikat 'Appellation d'Origine Contrôlée' (AOP), som viser, at det er et anerkendt lokalt kvalitetsprodukt.
Sådan bliver Gruyère fremstillet
Osten fremstilles udelukkende på mælk fra køernes aften- og morgenmalkning. I modsætning til de fleste andre mejeriprodukter, bliver mælken ikke varmebehandlet, før den får tilsat mælkesyrebakterier.
Mælken tilsættes derefter osteløbe, som får den til at stivne. Nu røres der rundt og massen varmes op til 55 grader.
Til sidst kommes osten i en saltopløsning i stålforme i et døgn. Så tages den op og skal modne i stuetemperatur mellem et halvt til et helt år.
De mildeste oste er dem, der kun har lagret fra seks til ti måneder. Efter ti måneders modning er det en såkaldt lagret ost med mere smag.
Næringsindhold
Her er næringsindholdet for 100 gram:
Energi: 407 kalorier.
Protein: 27 gram.
Kulhydrat: 0,1 gram.
Fedt: 33 gram
Gruyère er super at bruge i god kvalitetsburger, da smagen komplimenterer oksekød. Smeltet er smagen virkelig lækker, derfor klæder den burgere og varme sandwichs:
Du kan også bruge en blanding af mozzarella og Gruyère til at toppe pizza og lasagne med. Eller blande flager af osten i en salat.
Men igen: Osten kan sagtens stå alene til et godt gas vin og et rustikt brød. Den smager hamrende godt, uanset om den er smeltet eller serveres ved stuetemperatur.
Fakta om osten
- En Gruyère-ost vejer ca. 35 kg.
- Der bruges 400 liter frisk komælk til at fremstille en eneste ost.
- Grottelagret Gruyère er de fineste udgaver af osten. De har lagret fra et til to år i kølige grotter, hvor de løbende bliver vendt.
Kilder: Arla, Lactalis, Gruyere.com.
Del dine ideer og tanker med os andre her: